- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
268

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Fremstillingen af Stearinsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

FREMSTILLINGEN AF STEARINSYRE.

et Laag, der kan fastskrues, og som er forsynet med et Mandehul. Paa den
ene Side staar den gjennem D i Forbindelse med Cylindren A, hvor de raa
fede Syrer smelte, og gjennem Røret R med en Dampkjedel, der ikke er
synlig i Afbildningen; vi se kun Rummene N og M, hvori den Damp, der
kommer gjennem P, opvarmes ved Ildstedet H. Paa den anden Side føres
gjennem Røret E de overdestillerende Raastoffer først til en Kondensator G
og derfra gjennem Røret F til Svalerøret K. Desuden findes der i Kjedlens
Bund et Rør, forsynet med Hanen Y, hvorigjennem de ikke flygtige Stoffer,
der blive tilbage i Retorten efter Destilleringen, kunne aftappes. Et
Ther-mometer, T, tilsteder Kontrol med Varmeforholdene i Kjedlen. Naar Syrerne
i Kjedlen ere bievne opvarmede til 250°, slippes der gjennem R en Strøm af
Damp, der er opvarmet til 260 eller 300°, og som fører de fede Syrer med
sig. I Q fortættes der en Mængde fremmede Stoffer og Sønderdelingsprodukter,
der kunne fjernes gjennem Afløbsroret L. De øvrige flygtige Stoffer
kondenseres først i Svalerøret, og man faar tilsidst i Forlaget en Blanding af fede
Syrer og Vand, der snart skilles i to Lag; de fede Syrer ligge naturligvis
øverst. Er Destilleringen udført med tilstrækkelig Omhu, udgjøre de en
vandklar Vædske, der bringes til Presserne, saa snart den er stivnet. Paa denne
Maade kan man af et godt Raastof faa omtrent 57 Procent faste fede Syrer,
29 Procent Oliesyre samt 2—3 Procent Glycerin. Imidlertid udkræver
Destilleringen et omhyggeligt Tilsyn samt Iagttagelse af Varmegraden;
Operationen er desuden kostbar, og man har derfor søgt at gjøre sig uafhængig af
den. Dette er tildels lykkedes de Milly, der fandt, at de sorte Produkter,
der fremkom ved Svovlsyrebehandlingen, kunne fjernes ved Presning, idet de
da gaar bort sammen med Elai’nsyren; man kan paa denne Maade faa en
Stearinsyre, der er tilstrækkelig ren til at kunne anvendes til Lysestøbning.
Elainsyren maa dog underkastes Destillering.

En anden Fremgangsmaade er opfunden af Dr. Bock, den tidligere
Ejer af Asps Fabriker i Kjøbenhavn. Den gaar ud paa uden Destillering at
rense de raa Syrer, man faar ved Forsæbningen. Bock opdagede nemlig, at
endel af de farvende Bestanddele iltes, naar de raa Syrer behandles med
iltende Midler, saa som surt kromsurt Kali eller mangauoversurt Kali, medens
de øvrige Bestanddele synke tilbunds som Fnug, hvorved den øverste Del af
Syrerne bliver fuldkomment ren. Denne Methode lader intet tilbage at ønske
hvad angaar Varens Renhed.

Det Apparat, man benytter for at fremstille Stearin af Palmeolie,
grunder sig paa den Omstændighed, at der indtræder en Saponifikation af
Fedtstoffet, naar man blot opheder det med Vand til en tilstrækkeligt høj
Varmegrad. Palmeolien eller ogsaa andre Fedtsorter udrøres i smeltet
Tilstand med kogende Vand, saa at der danner sig en mælket Masse. Denne
hældes nu i et lukket Kar, hvor den ophedes til 320°. Disse Beholdere have
en meget forskjellig Indretning; snart ere de konstruerede som en Papins
Gryde, snart som slyngende Rør, snart paa anden Maade. Beholderens Vægge
maa altid være byggede saaledes, at de kunne modstaa et meget betydeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free