Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Fremstillingen af Stearinsyre - Voxet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMSTILLINGEN AF STEARINSYRE. VOXET.
269
Tryk, en Omstændighed, der gjør Fabrikationen bekostelig. Denne Methode,
der navnlig er bleven uddannet af Tilghmann og Melsen, har derfor ikke
fundet nogen videre Udbredelse uagtet de simple Principer, hvorpaa den hviler.
Som man nyligt har udfundet, kan man iøvrigt ved Hjælp af det Apparat,
der er gjengivet i Fig. 70, fremstille fede Syrer uden at Behandling med
Svovlsyre er nødvendig. Saponifikationen kan udføres i det samme Apparat,
naar man lader Vanddampen, der maa være ophedet til 315°, strømme ind i
det smeltede Fedtstof, som maa ophedes til 290° eller 315°. Denne Opdagelse
skyldes Wilson og Gwynne.
Elainsyren eller Oliesyren, der faas som Biprodukt ved Udpresningen
af de faste fede Syrer, anvendes ved Fremstillingen af Sæbe, hvorimod de
faste Syrer udelukkende anvendes til Lysfabrikation. Ingen af de nævnte
Methoder giver ren Stearinsyre, men kun en Blanding af Stearinsyre og
Palmitinsyre, hvad der dog er uden Betydning, da disse to Syrer i høj Grad
ligne hinanden og omtrent have samme Egenskaber. Hovedsagen er blot, at
Blandingen af de to Syrer danner en fuldkomment hvid og haard Masse, der
ikke fedter.
Ved tør Destillering af Elainsyre saa vel som ved Behandling af
Ricinusolie med Natronlud dannes der en ny Syre, der i høj Grad har de
Egenskaber, der gjøre Stearinsyren saa anvendelig til Lysfabrikation. Denne
Syre, Fedtsyre eller Sebacylsyre, udmærker sig ved sin Brændbarhed og
sit høje Smeltepunkt (127°). Den har endnu ikke faaet nogen industriel
Anvendelse, men vil maaske dog med Tiden blive af Betydning for
Stearinlystilvirkningen, da endog kun en lille Tilsætning af denne Syre er tilstrækkelig
til at forbedre Stearinmassens Egenskaber.
Naar Oliesyre ophedes med kaustiskt Kali, dannes der Palmitinsyre og
Eddikesyre. Dette Forhold vil maaske i Fremtiden komme til at spille en
Rolle i Lysfabrikationen, da denne jo leverer saa meget Oliesyre som
Biprodukt, at det vist kan blive vanskeligt at skaffe den Afsætning. Lykkes
det paa økonomisk Maade at fremstille Palmitinsyre af Oliesyre, vil det
utvivlsomt være et stort Fremskridt for denne Industri.
Voxet er et vigtigt Raastof for Lysfabrikanten. Biernes Vox er i flere
Henseender beslægtet med Fedtstofferne, men i andre Henseender er det ogsaa
meget forskjelligt fra dem. Det afsondres af Organer, der ligge paa den
bagerste Del af Biens Legeme og udgjør som bekjendt Bygningsmaterialet til
de Celler, der indeholde Honningen. Efter at man har fjernet Cellernes søde
Indhold — hvad der bedst sker ved Centrifugalkraft — renser man Voxet
ved Omsmeltning. Urenlighederne afsætte sig i Voxmassens nederste Del,
som da skilles fra den øvre og mere rene. I denne Tilstand har Voxet den
bekjendte gulbrune eller gule Farve samt en aromatisk Lugt. Det smelter
ved c. 61°; ved almindelig Temperatur er det skørt og let at brække. Det
lyseste Vox, det saakaldte Jomfruvox, skriver sig fra unge Bier. I Egne,
hvor Bierne hente deres Næring fra Naaletræsskove, forurenes Voxet af harpix-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
