Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysfabrikationen - Voxet - Parafinet - Vægen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
VOXET. PARAFINET. VÆGEN,
agtige Stoffer, der vanskeliggjøre Blegningen. Ligeledes skal Vox fra
vindyrkende Egne være vanskeligere at blege end almindeligt Vox.
Voxets Blegning foregaar paa en omstændelig Maade, omendskjøndt
hele Operationen hviler paa et meget simpelt Grundlag. Voxet, der først er
blevet renset, bringes til at smelte i en Kjedel med lidt kogende Vand, og
man fremstiller det derpaa i Form af tynde Blade enten ved at udgyde det
over en Trævalse, der drejer sig langsomt omkring i et Kar med koldt Vand,
der naar op til Valsens Axel — de derved fremkommende tynde Voxblade
løsgjøre sig da i Vandet — eller ogsaa ved at den stivnede Masse skjæres
i tynde Skiver med en Kniv. Inden man skjærer Voxet, plejer man som
oftest at smelte det et Par Gange med Vand, for at Massen til en vis Grad
skal blive vandholdig. Tilsidst bredes de tynde Blade ud paa et Sted, hvor
de ere udsatte for Sollysets og Luftens forenede Indvirkning. Efter Vejrliget
og Voxets forskjellige Beskaffenhed udkræves der en længere eller en kortere
Tid inden alt Farvestoffet er forsvundet. Naar Operationen skal lykkes godt,
maa Voxbladene ofte vendes. En Tilsætning af en Smule fortyndet Svovlsyre
skal være heldig for Blegningen.
Foruden vore almindelige Bier findes der andre Insekter, som give Vox,
der ogsaa undertiden kommer i Handelen. Fra Guadeloupe faa vi saaledes
et sort Vox, der ikke kan bleges, og som stammer fra et Slags Bier, der
høre hjemme der. Det kinesiske Vox, Pela, dannes af et Slags Skjoldlus
(Coccus ceriferus).
Flere Planter levere voxartede Stoffer; i smaa Mængder finde vi
saadanne som tynde Overtræk paa Blad og Frugter, f. Ex. Blommer og Vindruer.
Voxpalmen (Ceroxylon andicold), flere Myrthearter med flere Planter levere
saa rigelige Mængder Vox, at det i mange Egne udgjør en vigtig Handelsvare.
I Kolumbia tilvirker man Lys af Palmevox, lige saa i Rio Janeiro, hvor det
saakaldte Carnauba, ligeledes et Slags Palmevox, er en Handelsartikel.
Ocuba-voxet faas ved Amazonfloden af en Buskvæxt af Slægten Myristica.
Myrthe-vox samles ligeledes i Amerika, og Vox af Kotræet (Galactodendron utile) i
Anderne.
Parafinet, der i den senere Tid er blevet et vigtigt Raastof for
Lystilvirkningen, er ikke et Fedtstof men et Destilleringsprodukt af Brunkul,
Tørv m. m. Dette Stof vil derfor rettest være at behandle i Kapitlet, der
omhandler Gasbelysning samt Produkterne af tør Destillering, og vi henvise
derfor til det paagjældende Afsnit lidt længere henne i Bogen.
Vægen. Gaa vi nu over til den egentlige Lysestøbning, maa vi først
tale nogle Ord om en af Lysets Hoveddele, Vægen.
I Lyset saa vel som i Lamper er Vægen det egentlige
Forbrændingssted. Den opsuger Fedtstoffet, der smelter ved Flammens Varme, og driver
det opad som Følge af Haarrørsvirkningen (Kapillariteten). Vægens
Beskaffenhed er derfor af stor Betydning. Den maa forbrændes med samme Hastighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
