Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ætheriske Olier og Parfumer - De ætheriske Oliers Egenskaber og Sammensætning - Forfalskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORFALSKNINGER 285
Senopsplastrets Virkninger grunder sig udelukkende paa den ætheriske Olie,
der findes i Senopskornene. Næsten alle svovlholdige Oliers Vægtfylde er
større end Vandets. Med Undtagelse af Senopsolien fremstilles de sjeldent i
ren Tilstand, og vi behøve derfor ikke at gaa ind paa en nærmere Beskrivelse
af dem.
I nær Forbindelse med de ovennævnte — rigtignok kun hvad Lugten
angaar — staar Fuselolien, der ogsaa bør henregnes under de ætheriske
Olier. Vi have ganske vist allerede i det foregaaende, hvor vi talte om
Fremstilling af kunstig Romessents, gjort Rede for dens Sønderdelingsprodukter,
men maa dog her endnu engang i Forbigaaende omtale den, da nogle af de
mest efterspurgte ætheriske Olier netop have de med Fuselolien beslægtede
Ætherarter at takke for deres behagelige Luft. Olien af Gaultheria
procum-bens, der indføres fra Amerika under Navn af Vintergrønolie, udmærker
sig ved sit Indhold af salicylsurt Methylæther, der giver Olien dens Aroma.
Forfalskninger. Naar kostbare Olier blandes med fin Provenceolie enten
for at faa deres Masse forøget eller for ikke saa hurtigt at tabe sig, kan
dette egentlig ikke kaldes Forfalskning, thi det Stof, der er tilsat, er en
ganske anden Olie, som strax skilles fra den første. Hælder man en Draabe
paa et Stykke Trækpapir, vil den ætheriske Olie strax fordunste, medens
den fede Olie frembringer en Fedtplet, der ikke forsvinder. Det er dog ikke
uden Vanskelighed at bestemme Prisen, thi der findes intet simpelt Middel,
hvorved man kan bestemme de to Oliers indbyrdes Mængdeforhold.
Virkelige Forfalskninger af ætheriske Olier, det vil sige Tilsætninger
af Stoffer, som have lignende Egenskaber som den Vare, der udbydes til
Salg, men som have langt mindre Værdi paa et lige saa stort Rumfang,
forekommer dog ofte. I Almindelighed anvendes der til Forfalskninger mindre
kostbare Olier, der have omtrent samme Lugt, og hvis Tilstedeværelse det
derfor er vanskeligt at paavise. Omendskjøndt den organiske Analyse har
beskjæftiget sig meget med dette Forhold, da det har stor praktisk Betydning,
har den dog kun fundet faa Legemer, af hvis Reaktioner man kan slutte sig
til de særlige Oliers Tilstedeværelse.
Et af de sikreste Reagentser, der ialtfald angiver, om iltholdige
ætheriske Olier ere blandede med iltfrie, er Nitroprussidkobber, en Forbindelse,
man meget let kan skaffe sig hos enhver Kemiker. Da der foretages mange
Forfalskninger med ren Terpentinolie, ville vi angive den simple
Fremgangs-maade, hvorved man kan paavise dens Tilstedeværelse i iltholdige Olier.
Man lægger et Stykke Nitroprussidkobber af et Knappenaalshoveds Størrelse
i et Reagentsglas med den Olie, der skal undersøges, og koger denne nogle
faa Sekunder. Hvis Olien er fri for Terpentinolie, er Nitroprussidkobberet
blevet sort, brunt eller graat, og Olien har ligeledes forandret sin Farve og
er bleven mørkere. Indeholder Olien derimod Terpentinolie, bliver Bundfaldet
grønt eller blaagrønt, medens Olien bliver farveløs eller svagt gullig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>