Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ætheriske Olier og Parfumer - Parfumetilvirkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
PARFUMETILVIRKNINGEN.
Alkoholen giver Parfumen Friskhed, og dens Lugt har noget kraftigt
ved sig. Vil man naa den største Fuldkommenhed, nytter det ikke simpelt
hen at opløse de vellugtende Stoffer i Vinaand; man maa sørge for, at de
forskjellige Stoffer blive blandede saa vidt som muligt er. Da dette i mange
Tilfælde kun kan ske ved en langvarig Lagring af Blandingerne, er der andre
Fremgangsmaader, der have vist sig mere hensigtsmæssige. Disse betragtes
i Almindelighed som Fabrikshemmeligheder, og Tilsætningernes Rækkefølge er
af stor Betydning herved. Den fineste Eau de Cologne fremstilles f. Ex. paa
den Maade, at Alkoholen først blandes med Citronolien, hvorefter Blandingen
destilleres; til Destillatet sættes derpaa de øvrige Stoffer, saa som
Rosmarinolie, Neroliolie o. s. v.
Det skulde saaledes maaske være muligt nøjagtigt at angive
Procentmængden af hver Bestanddel uden at det derfor vilde lykkes at faa det
ønskede Produkt, naar nemlig Blandingen ikke foregik paa den rette Maade.
Det ser derfor næsten ud, som om den indbyrdes Lejring af de mindste
Smaa-dele i ethvert af de nye Stoffer, der sættes til Blandingen, spiller en meget
vigtig Rolle; men Videnskaben har endnu ikke formaaet at belyse dette
Forhold paa en tilfredsstillende Maade. ■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>