Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Indledende Bemærkninger - Fotometrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstig Belysning, Lamper.
Indledende Bemærkninger. Spørgsmaalet om kunstig Belysning er et af
de vigtigste, hvormed Videnskab og Industri kunne beskjæftige sig; det er
ikke for meget sagt, at der er et Sammenhæng mellem den moralske Tilstand
og Belysningen.
De Midler, der staa til vor Raadighed for at frembringe Lys, ere
omtrent de samme, som give os Varme; i de fleste Tilfælde ledsages
Forbrændingen af Lysfænomener. De ere dog, hvad det elektriske Lys viser, ikke
de eneste, og det er sandsynligvis forundt Fremtiden paa billig Maade at
forvandle de forskjellige Ytringer af den almindelige Livskraft til Lys, hvad
enten nu denne kaldes Varme, elektrisk Kraft, mekanisk Kraft eller andet.
Den ringe Virkning, som Lyset udøver, naar det forvandles til mekanisk Kraft,
gjør det sandsynligt, at der vil kunne faas en betydelig Lysvirkning ved
Opofrelsen af en ringe Mængde mekanisk Kraft. Meget fortyndede Luftarters
Glødning i det geislerske Rør synes at tale for Rigtigheden heraf. Men
Virke-liggjørelsen af saadanne Formodninger ligger sandsynligvis endnu meget fjern
fra vor Tid, og vi ville derfor strax gaa over til at betragte de Stoffer og
Methoder, som have faaet en almindelig praktisk Anvendelse.
Naar vi undtage det elektriske Lys, have vi ved de forskjellige Maader,
hvorpaa der frembringes Lys, altid at gjøre med Flammen, det vil sige med
Forbrændingen. Dens Natur have vi allerede omtalt i V. Bind, og behøve
derfor ikke at opholde os videre herved. Derimod kunde det her være det
rette Sted til at omtale de Methoder, hvorved man bliver i Stand til at
maale Lysets Styrke og bestemme de forskjellige Belysningsmaterialiers
indbyrdes Værdi.
Fotometrien eller Kunsten at maale Lysets Styrke raader over meget
fintfølende Methoder, der ere bievne til stor Nytte for Astronomien, men som
vi desværre her ikke kunne indlade os nærmere paa.
Som vi allerede have set i III. Bind, bestemmer man en Lyskildes
Styrke ved til Udgangspunkt for Sammenligningen at vælge et bestemt Lys
Opfindelsernes Bog. VI.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>