Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Forskjellige Lysstoffers Værdi - Lysende og ikke lysende Flammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
FORSKJELLIGE LYSSTOFFERS VÆRDI. LYSENDE OG IKKE LYSENDE FLAMMER.
ogsaa omtalt deres Anvendelse til Lys. Vi have nu tilbage at beskrive de
Apparater, hvori de flydende Lysstoffer forbrændes, Lamperne, saa meget
mere som vor Tid paa dette Omraade har gjort saa betydelige Fremskridt,
at de overtræffe dem, der tidligere ere gjorte i Aartusinder.
De Lamper, som endnu i forrige Aarhundrede bleve ansete som
uundværlige i ethvert Hus, adskille sig kun ved deres mere smagløse Form fra
dem, man har fundet under Pompejis Ruiner. Deres Indretning var aldeles
den samme.
I den mest vidtstrakte Betydning forstaa vi ved Ordet Lampe ikke
blot de Apparater, hvori vi brænde visse Stoffer for at faa Lyset fra deres
Lue, men ogsaa saadanne, hvor Lysudviklingen har en ganske anden Aarsag
end Forbrændingen af et Lysmateriale, f. Ex. elektriske Lamper, og endelig
saadanne, hvor man snarere ønsker at benytte den Varme end det Lys, der
udvikles. Disse sidste falde ogsaa ind under dette Afsnit, da deres Indretning
støtter sig paa samme Princip som Belysningslamper.
Beskaffenheden af det Lysstof, man vil anvende, spiller en væsentlig
Indflydelse paa Lampens Indretning. Flere af disse Stoffer ere saa brændbare,
at de med Lethed kunne tændes samt vedvarende holdes brændende; men
deres store Flygtighed, der forøges endnu mere ved den Varme, der udvikles
under Forbrændingen, bevirker, at der forbrændes altfor betydelige Mængder
til at der kan tilvejebringes det nødvendige Kvantum Ilt. Anvendelsen af
saadanne Belysningsstoffer udkræver derfor, at Lamperne forsynes med særlige
Indretninger, hvorved Lufttilstrømningen bliver rigeligere og der tilvejebringes
det rette Forhold mellem vedkommende Stof og Ilt. Terpentinolien er et
Exempel paa dette Slags Brændselsstoffer. Der gives paa den anden Side
Stoffer, f. Ex. Ricinusolie, der ere mere tungt brændende og som fordrer, at
Forbrændingsvarmen holdes vedlige, saa at en passende Mængde Lysstof
stadigt forvandles til brændbare Luftarter.
Forbrændingens Theori og Forklaringen af Flammens Natur stammer
allerede fra det forrige Aarhundrede, men det er dog først vor Tid, der har
anvendt den videnskabelige Forsknings Resultater praktisk i Belysningen.
Lysende og ikke lysende Flammer. Man udfandt meget snart, at Aarsagen
til at visse Flammer lyse med større Klarhed end andre, beror paa den
Mængde faste Dele, der blive glødede i Flammen, inden de fuldstændigt
forbrænde. Alle de Luftarter, der ikke afsondre saadanne faste Dele, naar de
forbrænde, lyse enten slet ikke eller kun ganske lidt. Saadanne Luftarter,
der i Følge de Sønderdelingsprocesser, der gaa forud for Forbrændingen,
afsondre flere faste Smaadele, end der kan forbrændes i Flammens ydre Omkreds,
lyse ganske vist, men deres Lyskraft indskrænkes betydeligt af dette
Overskud. Thi da den omgivende Lufts Ilt ikke er tilstrækkelig til at forbrænde
disse faste Stoffer lige saa hurtigt som de dannes, er den Varmemængde, der
udvikles, ogsaa utilstrækkelig til at bringe alle disse Dele i intensiv Glødning.
Adskillige af dem udtræde uforbrændte af Flammen og formindske dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
