Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Lysende og ikke lysende Flammer - Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSENDE OG IKKE LYSENDE FLAMMER. LAMPER.
293
Klarhed. Fremkomsten af Sod, der i Almindelighed er forbundet med et
rødligt Skin af Flammen, er et Exempel paa hvad der her er sagt, thi Sod
er ikke andet end uforbrændt Kul. Paa den anden Side kan en kulholdig
Luftart forbrænde saa fuldstændigt, at der ikke afsondres den Kulmængde,
der er nødvendig til at frembringe en lysende Flamme. Kullet forbinder sig
da med Ilten, inden der har fundet Glødning Sted. Saadanne Flammer lyse
ikke. Det rette Forhold ligger midt mellem disse Yderligheder.
Naar vi sammenligne Flammerne af Brint og Terpentinolie med
hinanden, have vi de to Yderligheder for os. Brinten kan ikke sønderdeles
yderligere og derfor heller ikke afsondre faste Bestanddele. Uagtet
Brinten ved Forbrændingen udvikler en betydelig Varme, er Flammen dog ikke
lysende. Terpentinolien, der er rig paa Kul og desuden meget flygtig,
finder under almindelige Forhold ikke tilstrækkelig meget Ilt i Luften til
fuldstændig at kunne forbrænde Kullet efterhaanden som Olien antager Luftform.
Flammen bliver derfor svag, og det er kun ved tilstrækkelig Tilstrømning af
Ilt at den kan udvikle hele sin Lyskraft. Heraf kunne vi lære, at den
Lethed, hvormed et brændbart Stof forflygtiges ved Ophedning, kan udøve stor
Indflydelse paa Flammens Lyskraft, samt at denne Egenskab maa tages med
i Beregningen lige saa godt som den kemiske Sammensætning.
Alkoholflammen er ogsaa kun svagt lysende. Skjøndt Alkohol
indeholder Kul, afsondres dette dog ikke i fast Form, men forbrænder, saa at
Spritflammen ikke er stort mere lysende end Brintflammen. Men en saadan
ikke lysende Flamme kan dog gjøres lysende — naar den iøvrigt udvikler
tilstrækkelig Varme — naar man blander det paagjældende Stof (Alkohol)
med et Legeme, der sønderdeles ved Ophedning og derved afsondrer Kul eller
et andet fint fordelt Legeme, der kan komme i Glødning. Et saadant Legeme
have vi lært at kjende i Terpentinolien. De øvrige ætheriske Olier have
iøvrigt samme Egenskab, og en Blanding i det rette Forhold af Alkohol og
ætheriske Olier maa derved ved Forbrænding give en klart lysende Flamme,
hvis Lysstyrke man efter Behag kan forøge ved Tilsætning af Olie.
Man har forsøgt at drage Nytte af dette Forhold ved at fremstille
forskjellige Slags Belysningsvædsker, der ikke ere andet end Blandinger af Sprit
og Terpentin. Terpentinolien er bleven valgt, fordi den er billig; man kunde
lige saa godt benytte Rosenolie, Citronolie m.fl.; Resultatet vilde være blevet
det samme. Man tilsigtede jo blot ved Blanding af to Vædsker, der hver for
sig vare uanvendelige til Belysning, at skaffe sig et tredie, brugbart Stof til
Belysning. I Gasbelysningen har man mange Gange brugt at forbedre for
kulholdig eller for kulfattig Gas ved Tilsætning af ikke lysende eller stærkere
lysende Luftarter.
Lamper. Ligegyldigt om en Lampe skal anvendes til Udvikling af
Varme eller af Lys, maa man altid tilstræbe at faa den mest mulige Nytte
ud af Brændselsstoffets Forbrænding. De Faktorer, som her komme med i
Betragtning, ere følgende: 1) Brændselsstoffets Tilstrømning til
Forbrændings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
