Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Væger - Lampeglasset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆGER. LAMPEGLASSET.
295
fra der fører et bøjet Rør, som.^ ender i en fin Spids. Olien antændes ved
Aabningen i Rørets Spids, og Tilstrømningen reguleres ved en Hane.
I almindelige Lamper reguleres Flammen ved at Vægen gjøres større
eller mindre, men ikke, eller dog blot paa en ganske ufuldkommen Maade
ved Tilstrømningen af Brændselsstoffet. For at modvirke den Formindskelse
i Vægens Opsugningsevne, der er en Følge af Brændselsstoffets Fortæring,
har man nemlig intet andet Middel end nu og da at fylde Oliehuset, saa at
Olien kommer til altid at staa omtrent i samme Højde, thi da vil der ogsaa
finde en ligelig Tilstrømning Sted af Olie til Vægen. Paa Lamper, der ere
konstruerede med særlig Omhu, findes der mangfoldige Indretninger, der sigte
til at vedligeholde en jevn Tilstrømning. De grunde sig enten paa at
Væd-sker staa lige højt i kommunicerende Rør, eller paa særlige Pumpemekanismer.
I første Tilfælde befinder Oliehuset sig paa Højde med Flammen, i det sidste
Tilfælde kan Oliebeholderen godt være anbragt under Flammen. I begge
Tilfælde kommer det an paa at holde Oliens Overflade i samme Højde under
Flammen. Her ville vi imidlertid ikke opholde os nærmere ved en Beskrivelse
af disse Indretninger, der
ofte ere meget sindrigt
udtænkte; længere fremme,
hvor vi lade de vigtigste
Lampekonstruktioner
passere Revue for os, ville
vi faa tilstrækkelig
Lejlighed til at beskjæftige
os hermed.
Lampeglasset. Vi
skulle nu i al Korthed
omtale den tredie regulerende Faktor, Lampeglasset, der først skal være
blevet bragt til Anvendelse af en Apotheker i Paris, Quinquet, Aar 1756.
Den simpleste Form af et Lampeglas er den cylindriske. I Glassets Indre
brænder Flammen, der beskyttes mod Lufttræk ved det gjennemsigtige Glasrør.
Da den ophedede Luft ikke kan undvige anden Vej end opad gjennem Glasset,
fremkommer der en særdeles livlig Luftstrøm, hvorved der tilføres den
brændende Gas en langt rigeligere Mængde Ilt end det ellers var muligt. Enhver
vil vist ogsaa have lagt Mærke til, hvilken Forandring det gjør i Flammens
Udseende i samme Øjeblik som Glasset sættes over. Den simple
Cylinderform virker allerede meget fordelagtigt i denne Henseende, men man kan dog
forhøje Virkningen paa en særdeles heldig Maade ved at tvinge al den Luft,
der strømmer til, til at komme i nær Berøring med Flammen. Dette opnaar
man ved at give Glasset en Indsnevring paa det Sted, der kommer til at
befinde sig i Højde med Flammen. Fig. 75 b viser denne Indsnevring i sin
simpleste Form; e viser, til hvilken Yderlighed man efterhaanden har drevet
det i denne Henseende.
Fig. 75. Forskjellige Slags Lampeglas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
