- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
296

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstig Belysning. Lamper - Lampeglasset - Forskjellige Konstruktioner af Lamper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

LAMPEGLAS. FORSKJELLIGE KONSTRUKTIONER AF LAMPER

Benkier i Wiesbaden, der er Opfinder af dette Slags Lampeglas,
forfærdigede i Begyndelsen den øvre og den nedre Del af Glasset, hver for
sig, og sammenføjede dem derpaa ved en Metalring, saaledes som Fig. 75 d
viser. Uagtet denne Opfindelse havde store Fordele, klæbede der dog den
Mangel ved den, at Glasset ofte blev sprængt som Følge af Metallets og
Glassets forskjellige Grad af Udvidelse under Paavirkning af Varmen. Da
man havde lagt Mærke til, at Lampeglas, der vare forfærdigede i et Stykke,
ikke vare saa meget udsatte for at sprænges, og at man uden Fare kunde
forfærdige dem af den Form, der er gjengivet i Fig. 75 e, opgav man snart
at konstruere dem i to Stykker.

Formen a egner sig kun til flade Væger; Formerne b—e ere beregnede
til cylindriske Væger, hvor Lufttilstrømningen til Flammen sker baade mellem
Glasset og Vægen og gjennem det Dobbeltrør, hvori Vægen er anbragt.
Lampeglassets Vide maa naturligvis være nøje afpasset efter Flammens
Størrelse og efter Viden af Vægens indre Aabning; ved at ombytte Lampeglas
medens Lampen brænder vil man snart se, at Flammen ikke er lige klar for
hvilket som helst Glas.

Den Indflydelse, som Indsnevringen udøver paa Lufttrækken, er meget
forskjellig efter som den befinder sig i Højde med Flammen eller oven over
den. I sidste Tilfælde formindskes Lufttilstrømningen; i første Tilfælde tvinges
al den tilstrømmende Luft til at blande sig med Flammen, hvorved
Forbrændingen bliver livligere, og Heden, der frembringes, bliver derfor stærkere,
hvorved atter Lufttilstrømningen forøges. Ved praktiske Forsøg maa man søge
at udgrunde, ved hvilket Punkt Indsnevringen frembringer den største Virkning.

Den ejendommelige Form af Lampeglas, der er gjengivet i Fig. 75 f,
synes at stride mod de Principer, hvorefter Lampeglas med Indsnevring ere
konstruerede. En Flamme af en almindelig Olielampe vilde heller ikke kunne
udvikle sin fulde Lyskraft i et saadant Lampeglas. Ganske anderledes
forholder det sig med Lamper, hvori der brændes Kamfin ell. lign. Kamfin er
saa flygtigt, at det forbrænder ved en temmelig lav Temperatur, og dets store
Rigdom paa Kul fordrer en stor Luftmængde for fuldstændigt at kunne
forbrænde. Den temmeligt store Flamme kan ikke faa den nødvendige Ilt, hvis
Glasset er for snevert. Man maa derfor skaffe Flammen mange
Berøringspunkter med den tilstrømmende Luft; dette opnaas for Kamfinlampers
Vedkommende ved at anbringe en lille vandret Metalplade over den hule Væge.
Denne Plade trykker Flammen udad, saa at den kommer i fuld Berøring med
den tilstrømmende Luft. Derved opstaar der en temmeligt stor lysende Flade;
Kamfinlamper give et smukt hvidt Lys, og de vilde sikkert have været meget
efterspurgte, hvis ikke den høje Pris paa Kamfin, i Sammenligning med
Stenolie, havde hindret deres mere almindelige Udbredelse.

Forskjellige Konstruktioner af Lamper. Naar vi nu i det følgende skulle
give et sammentrængt Overblik over de forskjellige Konstruktioner af Lamper,
maa vi ganske naturligt begynde med de ældste Former.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free