Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASSENS HISTORIE
307
lige Summer i Løbet af forholdsvis kort Tid. Det eneste, man kan bebrejde
ham, er, at han for at vinde Publikum for sig, søgte at føre det bag Lyset.
Dette Middel er baade før og senere blevet anvendt med Held for at opnaa
almennyttige Resultater; og saaledes var det ogsaa Tilfældet her.
Efter at de første overdrevne Forventninger med Hensyn til den nye
Belysning vare hendøde, og den offentlige Mening havde faaet Grund til at
fatte nogen virkelig Tillid til Sagen — navnlig efter de videnskabelige Forsøg,
Kemikeren Akum havde anstillet — begyndte Forholdet at blive bedre. Det
lykkedes endelig at fremstille Gas, der var aldeles fri for de Ulemper, der
vare forbundne med den tidligere, navnlig befriet for de ubehagelige og
skadelige Forbrændingsprodukter, der udviklede sig af Urenligheder i Gassen og
som mau ikke tidligere havde været i Stand til at fjerne. Det var dog kun
den engelske Nation, som vedblivende interesserede sig for Sagen; i alle
andre Lande skjænkede man den ikke ret mange Tanker.
I Aaret 1810 fik den utrættelige Winsor efter gjentagne Afslag omsider
Patent paa sin Opfindelse, og dermed var et heldigt Udfald sikret. Hans
Aktieselskabs Privilegier forlængedes og udvidedes Aar 1816, og i Aaret 1825
havde Winsorkompagniet store Gasværker i Gang i London og dens
Forstæder. Aar 1832 udgjorde Længden af de londonske Gasledninger allerede
over 25 geografiske Mil.
Efter saadanne Resultater kastede Kapitalen sig naturligvis med stor
Kraft over Indretningen af Gasværker. I Løbet af kort Tid dannede der sig
det ene Gasværk efter det andet; selv de fleste smaa Byer i Storbritanien
have nu deres egne Gasværker, og en stor Del af Fastlandets Byer have
faaet Gasværker anlagte af engelske Entreprenører.
I Begyndelsen havde Indførelsen af Gasbelysning paa Fastlandet ikke
ubetydelige Vanskeligheder at bekæmpe. I Frankrig havde man snart glemt
den ulykkelige Le Bons Forsøg, og hans ulykkelige Endeligt havde ikke
opmuntret til Efterfølgelse. Uagtet de Sejre, Gasbelysningen havde tilkæmpet
sig i England, havde man ikke nogen rigtig Tro til den. Der behøvedes en
Mand, der var i Stand til at sætte Skarerne i Bevægelse, og der kunde vel
ikke være nogen mere passende dertil end Winsor. Han rejste ogsaa til
Frankrig, men uagtet Franskmændenes Begejstring for alt nyt, var hans
Opgave dog ikke saa let, som han havde tænkt sig. Hans Fortid talte imod
ham og han stødte paa en næsten almindelig Modstand. Der udkrævedes
store Anstrengelser for i Aaret 1817 at faa et Panorama oplyst med Gas,
men selv dette var i Franskmændenes Øjne kun en Leg uden videnskabelig
eller teknisk Betydning, og, uagtet Ludvig XVIII. af politiske Grunde tillod
Dannelsen af et Gaskompagni, der fik Titel af »kongeligt«, kunde den nye
Opfindelse dog kun langsomt vinde Folkets Tillid.
I Amerika var der allerede Aar 1801 indført Gasbelysning adskillige
Steder. Det var navnlig Henfrey, der havde henledet Opmærksomheden
paa Sagens store Betydning.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>