Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Historie - Fremstilling af Belysningsgas - Raamaterialet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
FREMSTILLING AF BELYSNINGSGAS. RAÄMATERIALET.
I Europa vandt den nye Belysning mere og mere Indgang, men den
havde ofte store Vanskeligheder at overvinde, inden det lykkedes den at faa
fast Fod. I de sidste Aar har dens Tilværelse ikke været saa ganske
uforstyrret, og den maa vist belave sig paa nye alvorlige Kampe med en farlig
Modstander, den elektriske Belysning, der uden Tvivl har en stor Fremtid
for sig og allerede enkelte Steder har forstaaet at sætte sig fast ved Siden
af eller endog ganske at fortrænge Gasbelysningen. Vi ville her kun minde
om, at Kampen allerede en Tidlang har været gaaende mellem det parisiske
Gaskompagni og et elektrisk Belysningskompagni; dette sidste belyser med
elektriske Lamper efter Jablochoffs System, medens Gaskompagniet har ladet
konstruere mægtige Lanterner, der udbrede et særdeles stærkt og smukt Skin.
Sejren har endnu ikke erklæret sig for noget af disse Kompagnier, aldeles
uafset det pekuniære Spørgsmaal.
Fremstilling af Belysningsgas. Vi skulle nu gaa over til at omtale
Gasbelysningens praktiske Side og ville da først minde om at organiske Legemer,
der have en lignende kemisk Sammensætning som Olie, Fedt o. s. v. ved
Ophedning i vel tillukkede Beholdere (Retorter), altsaa ved tør Destillation,
maa udvikle Gasarter, der have omtrent en lignende Sammensætning som de
Gasarter, der bringes til Forbrænding i den frie Flamme. De Luftarter, der
udvikles af saadanne Legemer, vilde saaledes kunne anvendes til Belysning.
Erfaringen har fremdeles godtgjort, at ogsaa mindre kostbare Legemer, saa
som Stenkul, Brunkul, Ved og Tørv m. fl. ved Ophedning i lukkede Beholdere
forholde sig paa selvsamme Maade, saa at man kan opnaa den samme
Virkning med dem, om det end bliver nødvendigt at foretage forskjellige
Renselsesoperationer med dem for at befri dem for adskillige medfølgende
Sønderdelingsprodukter, der ere højst ubehagelige.
Man kan med Held anvende de forskjelligste organiske Stoffer til
Fremstilling af Belysningsgas; hyppigst anvendes Stenkul, Brunkul, bituminøs
Mergelskifer, Tørv, Ved, Harpix, urene Fedtstoffer o. s. v.
llaamaterialet. De fossile Brændstoffer spille den vigtigste Rolle som
Raamateriale for Gasbelysningen, da Naturen tilbyder dem i saa rigelig
Mængde. Tørv og Brunkul anvendes dog i mere indskrænket xMaalestok,
hvorimod Stenkul benyttes i kolossale Masser til Udvikling af Belysningsgas,
som derfor ofte ligefrem kaldes Stenkulsgas. Som Følge af disse Stoffers
Dannelsesmaade, som vi allerede have omtalt i IV. Bind, maa Brunkullene,
hvad deres Sammensætning angaar, nærme sig langt mere til de organiske
Nutidsdannelse end de langt ældre Stenkul, hvis Sønderdeling er længere
fremskreden. Dette gjælder i endnu højere Grad om Tørvene. Medens man
i Tørv og Brunkul endnu finder tydelige Levninger af de Planter, hvoraf de
ere dannede, saaledes Blade, Grene, Stammer o. s. v., udgjøre Stenkullene en
tæt sort Masse, der kun undtagelsesvis forraader sin Oprindelse af Planter.
Der er visse Kulsorter, der foruden Hovedbestanddelen, Kul, indeholde
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
