Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Gasledningen - Gasmaaleren - Brænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASLEDNINGEN. GASMAALEREN. BRÆNDERNE.
319
ligge fast og sikkert; er Jorden løs, plejer man derfor at lægge dem paa et
Underlag af Sten. De forbindes indbyrdes ved Lodning med Bly. For øvrigt
maa Rørene lægges saa langt ned i Jorden, at indtrædende Kulde ikke bringer
de Kulbrinter, der ved Afkøling fortættes, til at samles i Rørene og tilstoppe dem.
Det vil dog aldrig ganske kunne undgaas, at saadanne Kulbrinter fortætles i
Rørene, om end ikke i videre stor Mængde. For at disse Stoffer ikke skulle
medføre ubehagelige Følger plejer man at give hele Rørledningen en svag
Hældning og paa de dybest beliggende Steder at anbringe Beholdere, som da
engang imellem maa tømmes.
Gasmaaleren. Inden Gassen anvendes af Forbrugeren, gaar den igjennem
et Apparat, der paa en ganske sindrig Maade opmaaler og angiver
Gasforbrugets Størrelse. Det Apparat, der i Almindelighed anvendes, er den
Gas-maaler eller det Gasuhr, der er opfundet af Clegg. Den bestaar af en
Tromle, der er indesluttet i et Hylster nedsænket halvt i Vand og saaledes
delt i fire Rum, at den maa dreje sig efterhaanden som det ene Rum efter
det andet bliver fyldt med Gas, som derpaa undslipper under Vandet og
forlader Uhret gjennem Røret, der findes i Apparatets øverste Del. De fire
Rum have et bestemt Kubikindhold, og man ved følgelig, hvor meget Gas
der er strømmet gjennem Apparatet, naar man kjender z\ntallet af
Omdrejninger, som den indre Tromle har gjort. Man behøver derfor kun at tælle
Omdrejningernes Antal. Dette sker ved et Hjulværk, der sættes i langsom
Bevægelse af Tromlens Axel, og som staar i Forbindelse med Visere, der paa
en Skive angive den Gas, der er forbrugt, i 100, 1000 eller 10,000 Kubikfod.
Ofte ere Apparaterne indrettede saaledes, at Viserne ikke ere synlige,
hvorimod selve de Tal, der angive Forbrugets Størrelse, vise sig i et
Udsnit. Overgangen fra et Tal til et andet sker da ikke lidt efter lidt men
i Spring.
Som Ulemper, der klæbe ved Gasmaaleren kan nævnes, at Vandet helt
kan fryse og at det efterhaanden svinder ved Fordampning. Naar Vandet
staar lavere end det skulde, gaar der mere Gas i Tromlens Rum end beregnet;
hældes der for meget Vand paa, maales der med for lille Maal. I det første
Tilfælde er det Gasværket, i det andet Tilfælde Forbrugeren, der lider Tab.
Der maa derfor paa enhver Gasmaaler være anbragt en Indretning, til at
prøve og berigtige Vandstanden; dette Eftersyn bør finde Sted hver fjortende
Dag. Det er meget hensigtsmæssigt at anvende Glycerin i Stedet for Vand
til Fyldning af Gasmaaleren, da Glycerinet ikke er udsat for Fordampning
eller Frysning.
Brænderne ere konstruerede paa meget forskjellig Maade efter de
forskjellige Øjemed, hvortil Gassen skal anvendes. Saa vel med Hensyn til
Formen som med Hensyn til det Stof, hvoraf de forfærdiges, har man gjort
talrige Forsøg og Forandringer. Brændere af Messing eller andet Metal
benyttes meget almindeligt, men ere dog ikke særdeles holdbare, da Metallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
