Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Brænderne - Klinkerfues’ Gastænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
BRÆNDERNE. KLINKERFUES’ GASTÆNDER.
omkring de fine Udstrømningsaabninger efterhaanden iltes, hvorved
Aabnin-gerne blive større. Man har derfor forsøgt andre Materialier, saa som
Por-cellæn, Lava, Fedtsten o. s. v., og det er navnlig Fedtstensbrænderne,
der have vist sig hensigtsmæssige ved deres Holdbarhed
Af de forskjellige Former for Brændere maa følgende anføres som de
almindeligste: 1. Straalebrænderen, hvor Gassen strømmer ud gjennem
et eneste fint og rundt Hul; Flammen er kun lille og smal; dette Slags
Brændere anvendes mest til Belysning af Trapper og lign. — 2.
Fiskehale-brænderen. Gassen strømmer her ud gjennem to Kanaler, der ere stillede
mod hinanden under en Vinkel af 45°, saa at de to Gasstraaler støde paa
hinanden i denne Retning, hvorved Flammen bredes til et tyndt Blad. Denne
Brænder giver bedre Lys end den forrige og kan benyttes paa samme Maade
som den. — 3. Viftebrænderen. Her udstrømnier Gassen gjennem en fin
Spalte, saa at Flammen udbreder sig vifteformigt. Den egner sig i
Særdeleshed til Gadebelysning og for større Lokaler. — 4. Den argandske
Brænder er en Efterligning af den argandske Lampe. De talrige fine
Udstrømningsaabninger staa i en Kreds, og Flammen er saaledes udsat for dobbel
Lufttræk. Den passer navnlig til at arbejde ved og giver den største
Lysstyrke, da Gassen fuldstændigt forbrændes. Den udkræver Lampeglas.
Klinkerfues’ Gastænder. Paa dette Sted ville vi sige nogle Ord om
en Opfindelse, der skyldes Professor Klinkerfues i Göttingen, og som har
været meget omtalt. Ved Hjælp af denne er det muligt paa engang eller
dog med meget korte Mellemrum at tænde alle Brændere, der ere forsynede
med dette Apparat.
Som bekjendt, kan den elektriske Strøm ved at gaa gjennem Metal
-traad ophede dem til Glødning. Det er dette Forhold, Klinkerfues har
benyttet til at tænde Gassen. I alle de forskjellige Former, Opfinderen har
givet sit Apparat, findes der et lille galvanisk Element anbragt paa hver
Brænder. Under almindelige Forhold er det uvirksomt, men, naar Gassen skal
tændes, sluttes det, og der opstaar da en Strøm. Den mekaniske Kraft, der
bevirker dette, er selve Gastrykket, hvis Forandringer udgaa fra Gasometret
og forplante sig saa hastigt, at man kan have Ret til at tale om en samtidig
Antændelse af alle Flammerne.
Vi tale her navnlig om det Apparat, Klinkerfues kalder
»hydrostatiskgalvanisk Gastænder«, og som særlig er beregnet til Gadebelysning. Som
Navnet antyder, lukkes Brænderen ad hydrostatisk Vej paa den Maade, at
Gasledningsrøret udmunder under en omvendt Klokke, hvis nederste Kant
staar under Vand. Gassen kan ikke strømme ud af Klokken undtagen naar
dens Tryk er større end Trykket paa den Vædskemængde, der befinder sig
uden for Klokken. Om Dagen, naar Flammerne ikke skulle brænde,
formindsker man Trykket i Gasometret, saa at det ikke kan overvinde det
hydrostatiske Tryk og Gassen følgelig ikke kan strømme ud; men om Aftenen
forøges Trykket, og Gassen kan nu strømme frem gjennem Vandet. Gassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
