Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Gas af Brænde, Tørv m. m. - Hirzels Stenoliegasapparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAS AF BRÆNDE, TØRV M. M. HIRZELS STENOLIEGASAPPARAT.
323
Vedet har visse Fordele, idet nemlig den Gas, der fremstilles heraf,
udmærker sig ved en betydelig Lysstyrke, og desuden udkræves der kun en
forholdsvis kort Tid til Beredning af denne Gas. En Retort, der er fyldt
med Ved, behøver saaledes ikke at ophedes mere end 1—2 Timer, medens
en Retort med Stenkul behøver 5 — 7 Timers Ophedning. Iøvrigt faar man
som Biprodukter ved Beredning af Trægas Tjære, Træeddike og Træsprit, der
alle ere efterspurgte Handelsvarer. Det er navnlig Pettenkofer i München,
der har udviklet Trægasindustrien. Under hans og Riedingers Ledelse
indrettede man ved Münchens Banegaard, i Augsburg samt nogle andre Steder
(Koburg, Gotha) Fabriker for Tilvirkning af Trægas. Den fremstilles
omtrent paa samme Maade som Stenkulsgas, men dens Rensning er dog ikke
forbunden med saa store Vanskeligheder, da Antallet af de forurenende Stoffer
ikke er saa stort, og da netop de Stoffer — Svovlbrinte og Ammoniak —,
der ved Forbrændingen frembringe de skadeligste Produkter, slet ikke dannes
ved Tilvirkningen af Trægas. Baade ved Beredningen af Trægas og navnlig
af Tørvegas, danner der sig Stoffer af en gjennemtrængende Lugt, og Gassen
maa derfor omhyggeligt befries for dem.
Vil man berede Gas af Olier, Fedt eller Harpix kan det ske paa
omtrent samme Maade som af Stenkul; dog maa man anvende særlige
Me-thoder for at bringe Raastofferne i Retorterne, hvis de ere flydende eller blive
det under Varmens Paavirkning; fyldte man nemlig Retorterne umiddelbart
med disse Stoffer, der komme i Kog, naar de sønderdeles, vilde man udsætte
sig for Overkogning. Derfor smelter man i en Beholder, der er adskilt fra
Retorten, det Fedt eller den Harpix, hvoraf man vil berede Gas og lader
det i en tynd Straale flyde ind i Retorten; paa dennes Bund er der udbredt
et Lag Koaks, der opsuger Vædsken og som ved sin Porøsitet bevirker, at
den sønderdeles paa en stor Flade, hvorved man opnaar en hurtig
Gasudvikling. Herved opnaar man ogsaa den store Fordel at man længe kan holde
Retorterne i uafbrudt Virksomhed da Koaksens Mængde ikke forøges i
nogen videre Grad af den ikke flygtige Rest efter Oliens eller Harpixes
Ophedning.
Det Vand, hvormed man i Klædefabriker vadsker Uld, indeholder Fedt,
som dels skriver sig fra Sæbe, dels fra selve Uldens Fedtholdighed. Naar
dette Vand blandes med Svovlsyre og omrøres, kan det forarbejdes til Gas,
idet nemlig de fede Syrer udskilles og samle sig paa Vædskens Overflade.
Ved først at rense disse Syrer ved Kogning med Soda kan man tilvirke Sæbe
af dem, og af Biprodukterne ved de fede Syrers Rensning kan der fremstilles
Gas. 1 Almindelighed forarbejder man hele Massen til Gas, thi derved
und-gaar man enhver Rensning.
Hirzels Stenoliegasapparaf. Blandt de Apparater, hvormed man fremstiller
Gas af de nævnte Stoffer, er det, der er konstrueret af Dr. Hirzel i Leipzig
det mest hensigtsmæssige. I Amerika anstillede man allerede Aar 1862 Forsøg
med at fremstille Belysningsgas af Stenolie, men disse Forsøg gave ikke noget
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
