Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Gasflammer, der brænde med ren Ilt - Gas af Brænde, Tørv m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
GASFLAMMER, DER BRÆNDE. MED REN ILT. GAS AF BRÆNDE, TØRV M. M.
vidst, at Legemer forbrænde med langt større Glans i ren Ilt end i almindelig
Luft, men man var ikke i Stand til at gjøre dette Forhold praktisk
frugtbringende, førend man havde lært, hvorledes man paa en billig Maade kan
berede ren Ilt. Nu kjender man flere Methoder, hvorved man til en billig
Pris kan fremstille Ilt. Kobberforklor*) har saaledes den Egenskab at
optage Ilt af Luften og derpaa ved Ophedning igjen at afgive denne Ilt.
Kobber-forklorets Evne i denne Retning er saa stor, at 1 Centner af det, behandlet
paa rette Maade, afgiver 45 Kubikfod ren Ilt, hvorefter det strax igjen bliver
i Stand til at optage Ilt; den samme Mængde Kobberforklor kan derfor stadigt
benyttes til Fremstilling af Ilt. I Amerika anvendes en anden
Fremgangs-maade, der er meget praktisk. Den grunder sig paa det Forhold, at en
Blanding af Manganoverilte (Brunsten) og Natron ved at ophedes i en
Luftstrøm danner mangansurt Natron, der ved Ophedning i en Strøm af
Vanddamp sønderdeles i Ilt, Manganoverilte og Natron. Blandingen af Brunsten
og Natron lægges op paa et Slags Gitterværk i en liggende Cylinder, der
ophedes til Glødning, medens en Luftstrøm ledes gjennem Apparatet. Naar
der har dannet sig mangansurt Natron, lukker man for det Rør, hvorigjennem
der blev ledet Luft ind i Cylindren, og der aabnes for et andet Rør,
hvorigjennem der indslipper Vanddamp. Naar Iltudviklingen er ophørt, slippes
der atter Luft ind o. s. v. En anden Methode til Fremstilling af Ilt grunder
sig paa at Svovlsyre ved høj Varmegrad sønderdeles i Svovlsyrling og Ilt.
Tessié du Motay har for nogle Aar siden konstrueret et Apparat, hvorved
Ilten mættes med flygtig Kulbrinte (en Opløsning af Naftalin i
Petroleumsæther eller Benzol), og man faar da en Gas, der brænder med stærkt lysende
Flamme. Ved Dr. Philipps Karboxygenbel ysning brændes der en
flygtig Kulbrinte, der er særligt rig paa Kul; der anvendes hertil Lamper med
Væge, og Ilten ledes ind i Flammen, som derved bliver stærkt lysende. Det
er ikke usandsynligt, at Forbrændingen i ren Ilt vil komme til at spille en
vigtig Rolle ogsaa ved den egentlige Gasbelysning.
Gas af Brænde, Torr m. m. Naar vi hidtil næsten udelukkende have talt
om Stenkulsgas, har dette sin Grund i at Belysningsgas aldeles overvejende
tilvirkes af dette Raastof. Imidlertid kunne ogsaa andre Stoffer saa som
Brunkul, Træ, Tørv, Olie, forskjellige Slags Fedt, Harpix o. s. v. anvendes i
samme Øjemed, og de have ofte vist sig saa fordelagtige, at vi maa omtale
dem med nogle Ord.
Brunkul og Tørv ville altid kun faa en lokal Anvendelse, fordi det
ikke vil kunne betale sig at forsende dem og det samme gjælder med Hensyn
til Ved. Det vil derfor i hvert enkelt Tilfælde bero paa Raastoffernes
Beskaffenhed og Pris, om man bør eller ikke bør tilberede Gas af disse
Raa-stoffer i Stedet for af Stenkul.
*) Kobberforklor faar man ved Ophedning af Kobbertveklor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
