- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
333

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form - Destillation af Tjæreolierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DESTILLATIONEN AF TJÆREOLIERNE.

333

ethvert af Produkterne atter underkastet Destillation med overhedede
Vanddampe.

Af de lette Tjæreolier faar man paa denne Maade Fotogen. Den
Olie, der gaar over som Numer to, leverer Solarolien, der udmærker sig
ved større Vægtfylde og ringere Flygtighed. Resten af Numer to tillige med
Numer tre, der destilleres ved omtrent 280°, give Lubricatinolie, der har
fundet en god og vidtstrakt Anvendelse som Maskinsmørelse. Men alle disse
Olier gaa over i hinanden, og de have aldeles ingen Egenskaber, der adskille
dem indbyrdes, naar fraregnes deres forskjellige Vægtfylde og deres
Kogepunkters forskjellige Beliggenhed. De maa derfor betragtes som Blandinger
af flere flygtige Olier, som det maaske ved forsigtig og stedse snevrere
begrænset Destillation vilde lykkes at fremstille hver for sig.

Naar de flygtige Olier nu ere bievne afdestillerede, og naar Varmen
dernæst en Tidlang er bleven holdt paa den angivne højeste Varmegrad, vil
den olieagtige Vædske, der bliver tilbage i Retorterne, navnlig indeholde
Parafin. Man lader den godt afklare og bringer den hen i kølige Rum,
hvor den bliver staaende roligt i flere Uger. Parafinet udkrystalliserer nu i
Løbet af denne Tid og danner smukke, perlemorglinsende Flader. Ved
Presning mellem Klæde eller ved Anvendelse af en Centrifugalmaskine skiller
man det fra den Olie, der ledsager det og behandler det derpaa med
koncentreret Svovlsyre; denne angriber ikke Parafinet men tilintetgjør alle andre
Iblandinger og er derfor et udmærket Middel til at faa Parafinet fremstillet i
ren Tilstand. Efter at man dernæst har fjernet Svovlsyren først ved
Vadsk-ning med Vand og derpaa ved Behandling med svag Kalilud, sætter man
omtrent ’/2 Procent Stearinsyre til den faste Masse og gyder den vandklare
Vædske i Forme, hvori man lader den afkøles ganske langsomt.

Hvad der bliver tilbage, naar de forskjellige Olier ere destillerede over,
danner en brun, harpixagtig Masse, Asfalt, der har en ubehagelig Lugt.
Den anvendes til sorte Lakker, til Bestrygning af Jern og som Brændsel. Et
stort Antal af de oven for nævnte Legemer, der indeholdes i Tjæren, navnlig
alle de, der have en sur eller basisk Natur, findes for en stor Del opløste i
det Vand, der har været benyttet til Rensning af Parafinet, og det saaledes,
at Svovlsyren har optaget alle basiske Forbindelser, Kaliluden derimod de
sure Forbindelser. De lade sig fremstille af disse Opløsninger og have været
gjorte til Gjenstand for nøjagtige Undersøgelser, hvorved man har udfundet,
at de ere Legemer, der udmærke sig ved en særdeles interessant kemisk
Sammensætning. Ikke mindre interessante ere de forskjellige Kulbrinter, der
findes i de flygtige Tjæreprodukter, og den videnskabelige Undersøgelse af
deres Natur er endnu ingenlunde afsluttet. Den smudsige, ildelugtende Tjære
er Gjenstand for en frugtbar Bearbejdning fra Kemikernes Side; den
indeholder ikke blot Materialer til Fremstilling af de prægtigste Farver, men ogsaa
til Fremstilling af udmærkede Parfumer. Vi ville i den første Henseende kun
minde om Anilin, i den anden Henseende om Bittermandelessentsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free