Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form - Tilvirkningen af Tjære - Destillation af Tjæreolierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
TILVIRKNINGEN AF TJÆRE. DESTILLATIONEN AF TJÆREOLIERNE.
Kulbrinter (Naftalin og Antracen), adskillige syreholdige Stoffer (f. Ex.
Karbolsyre) og kvælstofholdige Baser (f. Ex. Anilin).
Som Følge af sit Karbolsyreindhold hindrer Tjære Forraadnelse; den
anvendes som Bestrygningsmiddel for Jern og andre Metaller, Murværk og
Træ. Det er ikke ubetydelige Masser, der benyttes til Beredning af Tagpap
og saakaldte Briquettes, Bygningssten, der ere forfærdigede af Kulstøv
og Tjære.
Da Tjæren — som vi nys have set — er en Blanding af saa mange
forskjellige Stoffer, og da denne Blanding desuden er meget forskjellig efter
det forskjellige Raamateriale, der er anvendt, er det klart, at Tjæren under
forskjellige Omstændigheder ogsaa kan have ganske forskjellige Egenskaber,
eftersom den ene eller den anden af disse Bestanddele er mest fremherskende.
Saaledes har man fundet Tjærens Smeltepunkt vexlende mellem 0° og + 10°
C.; som almindelig Regel kan det anføres, at Tjære bliyer fast ved desto
højere Temperatur, jo mere Parafin den indeholder. Tjærens Vægtfylde vexler
ligeledes fra O,9öo til 0,990, ja, der skal endog være nogle böhmiske
Brunkulstjærer, der have en Vægtfylde af l,os. Stenkuls- og Trætjære, som vi ikke
skulle beskjæftige os med paa dette Sted, da de kun finde ringe Anvendelse
til Beredning af flydende og faste Kulbrinter, have ofte en saadan betydelig
Vægtfylde. Overhovedet er Stenkulstjæren, saaledes som den kommer fra
Gasværkerne, allerede for meget sønderdelt og indeholder næsten kun tunge
Olier og kvælstofholdige Substanser; imidlertid er der naturligvis intet til
Hinder for at man af Stenkul kan faa Tjære med stort Indhold af forskjellige
lettere Olier, naar man behandler dem med Tjærevindingen for Øje.
De flygtige Olier i Tjæren svømme oven paa Blandingen paa Grund af
deres ringere Vægtfylde, medens Svovlbrinte, Eddikesyre, Smørsyre og flere
underordnede Forbindelser findes opløste i Blandingens vandrige Dele.
Destillerer man den øverste Del af Tjæreblandingen for sig, forflygtiges
der allerede ved 60° C. Olier, hvis Vægtfylde ligger under O,85o, og som kun
bestaa af Kulstof og Brint; de ere dog ikke af konstant kemisk
Sammensætning, men en Blanding af forskjellige Olier, som man kalder lette Olier
til Forskjel fra dem, der først gaa over ved en Temperatur af 240°.
Destillationen af Tjæreolierne foregaar ved Hjælp af overhedede
Vanddampe og falder i tre Perioder, af hvilke den første er betegnet ved en jevn
Varmeforhøjelse fra 60°—120°; ved denne lave Varmegrad udskilles de
nævnte lette Olier, der have en Vægtfylde af O,7o—0,856. Den anden Periode
naar op til 300° og giver navnlig mellem 240° og 300° tunge Tjæreolier og
saakaldte Smøreolier af Vægtfylde 0,856—O,9oo. Naar Varmen er stegen til
over 300° begynder Destillationen af Parafin, der gaar over med en Olie af
Vægtfylde 0,90—0,93.
Enhver af disse Perioder bliver begrænset saa skarpt som muligt;
Destillaterne blive opfangede særskilt, og hvert for sig rensede ved
Behandling med Svovlsyre, Saltsyre, iltende og reducerende Stoffer; derpaa bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
