Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form - Destillation af Tjæreolierne - Parafinet - Naftalin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PARAFIN. NAFTALIN. 335
bitre Mandler, og som dels anvendes til Parfumering af Sæbe, dels og navnlig
til Fremstilling af Anilin og Anilinfarver.
Parafluet, hvis Fremstilling vi allerede have omtalt, er i renset Tilstand
et hvidt, voxlignende Legeme, der har stor Tilbøjelighed til at krystallisere.
Sit Navn har det faaet af at det i kemisk Henseende er af indifferent
Karakter; det forholder sig nemlig hverken som en Base eller som en Syre,
angribes ikke heller ved Paavirkning af de stærkeste kemiske Midler. Dets
Vægtfylde er 0,877, og dets Smeltepunkt ligger mellem 45,5° og 61°. Det
indeholder omtrent 85 Procent Kul og 15 Procent Brint, .opløses ikke i Vand,
men derimod med Lethed i Æther, Benzin og fede Olier. Som Følge af sin
Uopløselighed i Vand har det ingen Smag; er det rent, har det heller ikke
nogen Lugt. Det brænder med en smuk hvid og klart lysende Flamme, der
hvad Styrke og Klarhed angaar ligner Gasflammen. Det er denne
Omstændighed der har foranlediget Parafinets Anvendelse i Lysfabrikationen. Uagtet
disse Egenskaber er Parafinet dog ikke blevet et almindelig anvendt
Lysmateriale. Aarsagen hertil bør hovedsagelig søges deri, at de store
Petroleumskilder i Amerika bleve opdagede netop samtidigt med at man havde lært at
fremstille Parafin efter en mere fuldkommen Methode og til en saa billig Pris,
at det kunde udholde en Konkurrence med de øvrige almindelige
Belysnings-stoffer; den amerikanske Stenolie afgav et endnu billigere Belysningsstof.
Vi have i IV. Bind omtalt Stenolien og dens Udvinding, og vi have
tidligere havt Lejlighed til at anstille nogle Sammenligninger mellem Stenolien
og Produkterne af tør Destillation, hvis nære Slægtskab viser sig derved, at
Stenolien ofte indeholder saa betydelige Mængder Parafin, at den endog
afgiver Raastof for Parafintilvirkningen. Der er endog visse Slags Stenolie,
som forekomme i fast Form, netop paa Grund af deres Parafinholdighed.
Dette er saaledes Tilfældet med Ozokerit, der i Moldau, Galicien og andre
Steder udgraves af Jorden, undertiden i centnertunge Stykker, og som paa
selve Stedet forarbejdes til de smukkeste Lys. Ozokerit er det samme Stof,
fremstillet i Naturens Laboratorium, som det er lykkedes vor Tids Kemikere
at fremstille under Navn af Parafin.
Naftalin er et Stof, der har megen Lighed med Parafin; ved almindelig
Temperatur udgjør det en hvid, kamferlignende Masse, der har en meget
ejendommelig Lugt. Det er saa flygtigt, at en Luftstrøm, der ledes gjennem
smeltet Naftalin, ved sin Udtræden kan tændes og brænde som Gas. Dets
Lysstyrke er meget betydelig. Tidligere vidste man ikke ret, hvad man skulde
anvende det til, og man var alt andet end glad ved hyppig at træffe det i
Gasledningsrørene, navnlig naar de ikke vare lagte dybt nok ned i Jorden og
derfor vare udsatte for Indflydelsen af de ydre Temperaturforandringer. I den
senere Tid har man derimod forstaaet at anvende det, ikke blot som
Belysningsmiddel men ogsaa og navnlig som Udgangspunkt for en Række
Forbindelser, der, ganske paa samme Maade som Anilinforbindelserne, kunne
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
