- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
336

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form - Naftalin - Trætjære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

TRÆTJÆRE.

vandles til pragtfulde Farvestoffer. Exempelvis ville vi anføre, at man af
Naftalin kan fremstille Benzoesyre, der maaske i en nær Fremtid bliver et
Raastof for kunstig Tilvirkning af Indigo; det er nemlig lykkedes at berede
dette kostbare blaa Farvestof af Benzoesyre, hidtil rigtignok kun i ringe
Mængde.

Trætjære. Den Tjære, som faas af Ved, Trætjæren, er af et ganske
andet Slags end Stenkulstjæren; den vindes ved tør Destillation af Ved, og
denne Operation kan udføres paa mange forskjellige Maader. Den simpleste
og oprindeligste bestaar i at Vedet behandles i en Mile, hvis Bund fra alle
Sider skraaner ned mod Midten; Gulvet er belagt med brændte Lerfliser. I
dets Midtpunkt findes der en Aabning, som fører ned til et underjordisk Rum,
hvor Tjæren opsamles. I Stedet for almindelige Miler har man ogsaa murede
Miler eller klokkeformede Hvælvinger, hvori Vedet opstaples, og paa hvis
Gulv Tjæren opsamles.

Destillering af Træ i Retorter eller Ovne, der opvarmes udvendig fra,
har i de senere Aar paa adskillige Steder udviklet sig til en ret betydelig
Industrigren, saaledes i Sverig. Raastoffet for denne Tilvirkning udgjøres af

Fig. 94. Apparat til Opbrydning af Stubbe.

Træstubbe, der have staaet 8—14 Aar i Jorden efter at Træet er fældet. Til
at faa Stubbene op benytter man nogle ganske simple Hjælpemidler, saaledes
som f. Ex. det Apparat, der er fremstillet i Fig. 94 og hvis Anvendelse kan
forstaas uden nærmere Beskrivelse. Stubbene sprænges ogsaa med Krudt.
De rensede og sønderhuggede Stubbe ophedes i lodret staaende Retorter, der
kunne rumme mellem 1 og 2 Kubikfavne. Fig. 95 forestiller en saadan Ovn
i lodret Gjennemskjæring, Fig. 96 i vandret Gjennemskjæring efter Linien A B,
og Fig. 97 efter Linien C D. Selve Ovnen eller Retorten er af sammennittede
Jernplader, og dens Form er som en omvendt Urtepotte. For neden er den
forsynet med en Afløbsrende ö, hvorigjennem baade luftformige og flydende
Destillationsprodukter fjernes. Gjennem Lemmen c og Mandehullet d fyldes
Retorten med Ved, og gjennem c fjernes ogsaa Kullet, naar Destilleringen er
tilendebragt. Ildstedet befinder sig ved e, og Flammen ledes herfra til det
Rum f, der omgiver Retorten, og hvorfra Forbrændingsprodukterne ledes
gjennem Rørene g (Fig. 95 og 97), der alle — paa nogle faa nær — ere
dækkede af løse Stene, ved hvis Bortfjernelse Trækken kan passes. Tjæren
flyder bort gjennem Røret b til Karret m, hvor den opsamles. De luftformige
Destillationsprodukter ledes gjennem Røret h til et Rør, der findes i Karret k,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free