Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Indledende Bemærkninger - Kaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. KAMINER.
Hvad angaar de fossile Kul, Stenkul og Brunkul, er der vist Grund
til at antage, at ogsaa disse i de ældste Tider ere bievne anvendte som
Brændsel, om end ikke til Opvarming af Boliger. Theofrast (300 Aar e. Kr.)
omtaler allerede et brændbart Mineral, som Smedene i Grækenland benyttede
i deres Esser. Kineserne vare de første, der anvendte Stenkul efter en mere
storartet Maalestok. I Europa er det rimeligvis Englænderne, der først (i
Begyndelsen af det 9de Aarhundrede) have anvendt dem til Opvarming af
Værelser.
Naar vi efter denne lille Udflugt i Anledning af Brændslets Historie
vende tilbage til Ildstedernes Historie, maa vi først gjøre opmærksom paa, at
de ovennævnte Varmebækkener ofte havde Form af en Kurv (Fig. 100), og at
denne Form har forstaaet at vedligeholde sig lige indtil vore Dage saa vel i
Orienten som i nogle af de sydeuropæiske Lande.
Der blev gjort et vigtigt Skridt til Ildstedernes Forbedring, da man
begyndte at anvende Skorstene. I Europa skal Anvendelsen af dem først
være bleven mere almindelig i det 12te Aarhundrede. Englænderne boede
endnu indtil Vilhelm Erobrerens Tid i straatækte Hytter, der vare delte i to
Rum; det største og bedste af dem havde i Midten den vældige Arne; over
den var der paa Taget anbragt et lille Taarn, hvorigjennem Røgen kunde
trække ud. For at vinde Plads lagde man senere Arnen hen til en Sidevæg
og anbragte der en skraat opadgaaende Aabning til Røgen. Af disse simple
Ildsteder har Kaminen udviklet sig saaledes som den endnu fortrinsvis benyttes
i England.
Kaminer. Der blev ikke foretaget nogen gjennemgribende Forandring i
de gamle Kaminers Indretning førend Franklin og Rumford i det forrige
Aarhundrede beskjæftigede sig med Spørgsmaalet om Boligernes Opvarming.
Franklin skilte Ildstedet fra selve Skorstenen og førte Forbrændingsprodukterne
først noget opad, derpaa atter nedad for tilsidst at lade dem gaa ud i
Skorstenen gjennem en Kanal under Gulvet. Men det Ildsted, der er indrettet
paa denne Maade, kan egentlig ikke anses som en Kamin, men snarere som
en Ovn; det kaldtes ogsaa den pennsylvanske Ovn.
Rumford lod det væsentligste af Kaminens Indretning uforandret, men
han lod selve Ildstedet rykke længere ind i Værelset, idet han i Højde med
Kaminaabningen indsnevrede Skorstenen saa meget ved at opføre en Mur ved
dens bageste Væg, at der kun blev en lille Spalte tilbage til at føre Røgen
bort for oven. Han havde ogsaa sin Opmærksomhed henvendt paa Forbedring
af selve Skorstenen, hvis Tvermaal han formindskede i tilsvarende Grad.
Fig. 101 viser i lodret Gjennemsnit en Kamin efter Rumfords System,
der endnu bruges i Frankrig; der er dog foretaget den Forandring med den,
at Ildstedet staar i Forbindelse med Skorstenen, ikke gjennem en smal
Aabning men gjennem en skraat opstigende Kanal.
Man kan i Almindelighed sige om Kaminerne, at de ganske vist ere
fortræffelige i Henseende til Luftvexling, men at deres Varmeevne er yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
