Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Kaminer - Principet for Forbrændingen paa Ildstedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAMINER. PRINCIPERNE FOR FORBRÆNDINGEN PAA ILDSTEDET
343
Fig. 101. Lodret
Gjennemsnit af en Kamin efter
Rumfords System.
ringe, da de hede Forbrændingsprodukter for Størstedelen gaa bort gjennem
Skorstenen. Da Luften i Værelset føres saa hurtigt bort, maa den ydre Luft
selvfølgelig strømme til i rigelig Mængde, og der opstaar som Følge heraf en
stærk Træk gjennem Utætheder i Vinduer og Døre. Vil man undgaa dette
ved at tætte disse Sprækker, udsætter man sig for at faa Røg i Værelset.
Er Vejret koldt, vil Kaminen ikke kunne give tilstrækkelig Varme. Der er
virkelig noget sandt i at man en kold Vinterdag, naar man sidder ved
Kaminen, bliver stegt paa den ene Side, medens man faar sin anden Side
stiv-frosset. Naar man i kolde Lande vil anvende Kaminer, der ganske vist have
noget ubeskrivelig hyggeligt ved sig, maa man derfor til Hjælp ved
Opvar-mingen desuden anvende en Ovn eller ogsaa, saaledes som man har fundet
paa at gjøre det i den senere Tid, anbringe en saadan
i Forbindelse med selve Kaminen, Ovnen til Nytte,
Kaminen til Fornøjelse.
Principerne for Forbrændingen paa Ildstedet. Vi
have tidligere lært, at Forbrændingen er en kemisk
Proces, som bestaar i at det forbrændende Legeme
forener sig med Luftens Ilt. Denne Forbindelse
foregaar under Udvikling af Varme og Lys, desto
stærkere, jo hurtigere og livligere Forbrændingen sker.
Som Følge af ufuldstændig Forbrænding medføre de
bortgaaende varme Luftarter fine Kulpartikler,
hvorved der fremkommer Røg, og, skjøndt selv den
tykkeste Røg kun indeholder en ubetydelig Mængde Kul,
og Erfaringen har lært, at de saakaldte røgfortærende
Ildsteder ofte bruge mere Brændsel end de
almindelige, bør man dog være betænkt paa at indrette
Ildstedet saaledes, at der frembringes saa lidt Røg som
muligt, idet denne nemlig virker skadeligt paa
Ildstedet, hvor der afsætter sig Sod i stor Mængde, og
paa Atmosfæren, som bliver forurenet af de
Kulpartikler, som udbrede sig i den.
Til Brændsel egne sig navnlig organiske Forbindelser, der indeholde
Kul og Brint. Hertil hører Stenkul, Brunkul, Tørv og Brænde, lige som
ogsaa Koaks, der faas ved tør Destillering af Stenkul. I den senere Tid har
man ogsaa begyndt at anvende Petroleum og Stenkulsgas som Brændsel.
Disse Materialier ere meget forskjellige hvad deres Varmeværdi angaar.
Forsøg, der ere bievne anstillede for at udfinde deres relative Værdi for
Op-varmingen af Værelser, have f. Ex. godtgjort, at 100 Pund lufttørret Bøgetræ
give lige saa meget Varme som 48 Pund grovt Stenkul; heraf kan man slutte
sig til, at 1 Favn Bøgeved hvad Varmeværdi angaar omtrent kan stilles lig
med 12 Centner Stenkul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
