- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
347

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Risten - Ovnene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RISTEN. OVNENE

347

af Ingeniør Scholl i Berlin. Den bestaar, lige som andre Riste, af
Jernstænger, der ligge parallelt ved Siden af hverandre og holdes sammen af en
firkantet Ramme. Fortil staar Risten henved 2 Tommer over Udstedes Bund,
men den sænker sig noget bagtil. Naar Ilden er bleven tændt, lukkes den
Del af Indfyringsrummet, der staar over Risten, og al Luft tvinges derved til
at passere gjennem Brændslet.

Ved de almindelige Kamin- og Ovnriste gaar Trækken i Almindelighed
op umiddelbart bag ved Ovndøren, og derved kommer det Brændsel, der ligger
længere tilbage, kun ufuldstændigt i Berøring med Luften. Naar Spillerummet
mellem Risten og Ildstedets Vægge er meget stort, begrænses det ved en
Indfatning af Chamottestene for bedre at holde sammen paa Brændslet. Ved
Anvendelse af Scholls Ovnrist — der iøvrigt er konstrueret efter de samme
Principer, man længe har fulgt ved Indretningen af Ildsteder paa
Damp-kjedler — opnaar man en betydelig Besparelse i Sammenligning med de
ældre Indretninger.

Hvad Ristens Fladerum angaar, regner man i Almindelighed, at 12—14
Pund Stenkul, men 27—40 Pund Ved eller Tørv svare til 1 Kvadratfod
Ristflade. Mellemrummene mellem Ristens Stænger maa gjøres større eller mindre
efter Brændslets Beskaffenhed; til Brænde omtrent 2 Linier, til Stenkul 3—4
Linier og til Tørv 4—5 Linier.

Med Hensyn til Ildstedets Højde bør det bemærkes, at den altid bør
være tilstrækkelig til at lade Flammen naa fuld Udvikling; derfor bør
Afstanden fra Brændslets øverste Punkt til Ildstedets Loft være 5—6, 9—11
og 14—16 Tommer eftersom der brændes Stenkul, haardt eller løst Ved.
Ildstedet er forsynet med en Dør, der kun aabnes, naar man skal lægge
Brændsel til; den skal slutte godt til og være forsynet med en Ventil til
Regulering af Trækken.

Efter at vi nu have givet dette kortfattede Overblik over Ildstedets
Hoveddele, skulle vi betragte de forskjellige Slags Ildsteder, der ere af størst
Betydning for Opvarmingen af Boliger.

Ornene ere af meget forskjellig Konstruktion. Hovedopgaven, at
meddele Luften i Værelset den Varme, der optages af Ovnens Sidevægge, er
bebestemmende for Materialet. Gode Varmeledere ophede hurtigt, men holde
ikke længe paa Varmen, medens slette Varmeledere fordele den samme
Varmemængde paa en længere Tid. Ifølge Sagens Natur er der ikke meget at vælge
mellem, naar man skal bestemme sig for Ovnmateriale; det er navnlig Ler
og Jern der kan være Spørgsmaal om, det første en slet, det andet en god
Varmeleder, og det kommer an paa, hvilket Øjemed man har med Ovnen,
om man vælger det ene eller det andet Materiale. Man anvender Ovne
udelukkende af Jern, udelukkende af Ler, eller af Jern og Ler i Forening.

Der gives Ovne, hvor der maa indfyres med korte Mellemrum, og der
gives andre, hvor der paa engang indlægges Brændsel for en længere Tid,
f. Ex. en hel Dag. Endelig maa der skjelnes mellem Straalevarmeovne, Luft-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free