Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Skorstenen - Risten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
SKORSTENEN. RISTEN.
øverste Del af Skorstenen med en Indretning, hvorved Vindens skadelige
Indflydelse hindres og den endog kan tvinges til at forstærke Trækken,
ligegyldigt fra hvilken Side den blæser. At Vinden virkelig kan fremkalde en
Sugning i Skorstenen, kan man se deraf, at der ved Opførelsen af høje
Skorstene ofte viser sig en stærk Træk, inden der fyres for neden. En saadan
Sugning fremkommer, saa snart Vinden har en horisontal eller noget
opstigende Retning; men da den i Almindelighed har en Retning nedad, udøver
den som oftest en uheldig Indflydelse. Dette undgaas lettest ved at man et
Stykke over Skorstenens Munding anbringer en horisontal Plade, hvorved man
tillige udelukker Regn og Sne. Man kan ogsaa bringe en Vind, der gaar i
horisontal Retning, til at virke sugende ved at gaa opad ved at bygge den
øverste Del af Skorstenen saaledes, at Vinden ved at prelle paa den tvinges
til at gaa i opstigende Retning. Den ringformige Udbygning, der i
Almindelighed danner en arkitektonisk Afslutning paa Skorstenen, er naturligvis til
Skade for Vindens Sugning, naar ikke selve Skorstensrøret er forlænget
omtrent 2 Fod op over denne Ring.
De bekjendte saakaldte Røghætter ere Apparater, der skulle tjene
til at hindre Vinden i at slaa ned gjennem Skorstenen; de ere indrettede
saaledes, at de af selve Vinden drejes hen i en Stilling, hvor den kommer
til at virke gavnligt paa Trækken i Stedet for skadeligt.
Fra Teknikernes Side er der henvendt megen Opmærksomhed paa,
hvorledes Skorstenene helst bør være indrettede, men endnu er man ikke enig i
saa Henseende. Nogle foreslaa saaledes at lade Skorstenenes
Lysnings-aabning aftage opefter for at forøge Trækken, medens andre tvertimod anbefale
at gjøre den videre opefter for at forøge Vindens Sugning. Imidlertid maa
det vist kunne slaas fast, at en Skorsten af det første Slags vil gjøre en
langt betydeligere Gnidningsmodstand mod den opstigende Luftsøjle end en
fuldstændigt cylindrisk Skorsten, og at Gnidningsmodstanden vil være mindst
i en Skorsten, hvor Lysaabningen udvider sig opefter.
Risten er en anden vigtig Del af Ildstedet. Den bestaar af et
gjennem-brudt Jernunderlag, hvorpaa Brændslet lægges, og som lader den atmosfæriske
Luft passere gjennem Mellemrummene. Naar der brændes Ved, er Risten
ikke nødvendig men dog altid til Nytte; brændes der Kul eller Koaks, er
Risten uundgaaelig nødvendig. Hvor man vil søge at faa det mest mulige
Varmeudbytte af Brændslet, bør en god Rist aldrig savnes.
Hensigten med Risten er at bringe den iltholdige Luft i saa nær
Berøring som muligt med Brændslet og derved at tilvejebringe en fuldstændig
Forbrænding. Risten bør derfor give Luften fri Gjennemgang uden at lade
Brændslet falde ned. Man har forsøgt en Mængde forskjellige Riste til
for-skjellige Slags Ildsteder og Brændmateriale. Dette gjælder navnlig for
Ildsteder under Dampkjedler, hvor denne Sag ogsaa er af største Betydning.
Men ogsaa for almindelige Ildsteder har man opfundet forbedrede Riste. En
af de hensigtsmæssigste og mindst kostbare er vistnok den, der er konstrueret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
