Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Kopal - Gummilak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
KOPAL. GUMMILAKKEN.
thi de opgraves af Jorden i en halv fossil Tilstand, ofte fra 10 Fods Dybde,
eller ogsaa samles de paa Flodbredderne i rullede Stykker.
En Del Kopalsorter udmærke sig ved den ejendommelige Beskaffenhed
af deres Flader. Den Kopal, som kommer fra Zanzibar og Angola, er paa
Overfladen besat med regelmæssigt formede og ordnede smaa Vorter, der give
den et ganske ejendommeligt Udseende omtrent som Gaasehud. Kopalen
udmærker sig ved sin Haardhed, der er en vigtig Egenskab ved Tilberedningen
af Fernis; den har i Almindelighed en svag gul Farve, der undertiden falder
i det brune, er gjennemskinnelig som Glas og har hverken Lugt eller Smag.
Gummilakkens Oprindelse er temmelig ejendommelig. Den fremkommer
nemlig paa Grenene af flere indiske Træer efter Stik af en Skjoldlus, Coccus
lacca. Dette Insekt lever navnlig paa Grenene af Croton lacciferus, der hører
til Euphorbiaceernes Familie, og den største Del af den i Handelen kommende
Gummilak faas fra Grenen af denne Plante, hvorvel endel ogsaa fra flere
Sorter Figentræ.
Efter at en Befrugtning har fundet Sted i Januar Maaned,. samle de
vingeløse Hunner sig paa Spidserne af de unge Kviste og svulme inden kort
Tid op til en uhyre Tykkelse; en harpixagtig Masse siver nu ud af Grenene
og indeslutte Dyrene. I Marts er Harpixen fuldstændigt størknet, og i hver
Hun have nu 20 til 30 Larver udviklet sig, der i Oktober og November krybe
ud af Harpixmassen gjennem smaa Aabninger, som de selv danne. De af
Insekterne hjemsøgte Grene tabe snart deres Blade og visne hen. Harpixen
indsamles i Februar og August. Man afbrækker enten de Kviste, som ere
overtrukne med Harpixen, som derpaa i denne Tilstand komme i Handelen
under Navn af Stoklak, eller ogsaa tager man Harpixen af, støder den til
Korn, og Produktet kaldes saa Korn lak. Landene ved Ganges, Siam, Anam
og Sumatra ere de vigtigste Udførselspladser for Stoklak og Kornlak. De
bedste Sorter komme nu fra Bengalen og Egnen om Iravaddy og udskibes
derfra til Kina og Japan, hvor de anvendes til Lakering. Stoklak danner
brunrøde eller lysbrune Skorper, der omslutte Kvistene, af 1—3 Tommers
Tykkelse, men kunne dog paa enkelte Steder blive endnu tykkere. De lysere
Sorter ere helt gjennemskinnelige, de mørkere derimod ikke. Hvad der
udmærker Gummilakken, er dens Egenskab at være til en vis Grad blød og at
kunne skjæres med en Kniv uden at splintre i smaa Stykker. En stor Del
af Stok- og Kornlakken forarbejdes i Indien til Schellak; i dette Øjemed
anbringes den i smaa Poser, der blive opvarmede, indtil Harpixen smelter;
de vrides nu af, og den udløbende Harpix opsamles paa Pisangblade. Efter
Afkølingen danner den tynde, gjennemskinnelige, brune Blade. Gummilak kan
affarves ved Blegning med Klorkalk og bliver da hvid; den er et af de
vigtigste Raastoffer, der forekomme i Handelen, til Tilberedning af Fernisser
og er uerstattelig saavel for denne Industrigren som for Fremstillingen af
Segllak. De stærkt farvede Sorter af Stoklak tjene ogsaa til Tilberedning af
et rødt Farvestof, Lac dye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
