Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Gummilak - Guajakharpix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUMMILAKKEN. GUAJAKHARPIXER.
375
Benzoeharpixen kommer fra et til Styraceerne hørende Træ,
Ben-zoin officinale, som hører hjemme paa Sundaøerne, i Siam og i Kokinkina;
Sumatra er det vigtigste Udførselssted, og Træet findes der dels vildt, dels
dyrket. Benzoeplantagerne ere anlagte paa Kystegnenes Rismarker, medens
derimod det vildt voxende Træ findes i 300—1000 Fods Højde i Øens indre
og bjergrige Egne. Benzoe danner enten løse Smaastykker eller en
harpix-lignende Masse, hvori talrige lyst farvede Korn ere indlejrede. Farven vexler
fra ren mælkehvid til chokoladebrun. Benzoeharpixens Vellugt er almindelig
bekjendt og betinger dens Anvendelse til lugtende Vande, Essenser, Pomader
og Røgelser. Opløsningen i Spiritus, Benzoetinktur, som ved Fortynding med
Vand giver en hvid, mælkelignende Vædske, er det vel bekjendte kosmetiske
Middel »Jomfrumælk«. Benzoeharpixen indeholder Benzoesyre, der let faas
ved at opvarme Harpixen og holde en Papirtut over Dampene; Benzoesyre
afsætter sig da i Tutten i Form af lange sølvglinsende Krystalnaale.
Drageblod er en Harpix, der udmærker sig ved sin stærke røde
Farve. Det faas af flere Sorter Træer og Planter af forskjellige
Plante-familier. Det Drageblod, der forekommer i den store Handel, faas som oftest
fra de kanariske Øer, af Dracaena draco, eller fra Vestindien, hvor det faas
af en Art Pterocarpus. Drageblod danner homogene, brunrøde eller
sortebrune Masser, som ogsaa paa et frisk Brud ere matte og uigjennemskinnelige.
Det har ingen Lugt og en svag sød Smag. Drageblod bestaar navnlig af et
rødt, harpixagtigt Farvestof, som kan forekomme deri i en Mængde af indtil
90 Procent. Det er let opløseligt i Spiritus og anvendes som Farvestof til
Spritfernisser, Møbelpolitur o. desl. En anden farvet Harpix, der i den senere
Tid er kommen i Handelen, er Akaroidharpixen eller, som den ogsaa
kaldes, Botanybay- eller Xantorreaharpix. Den faas af et Træ, der
hører til de lilieagtige Planter, det australske Græstræ, Xantorrea hastilis,
og andre Arter af samme Slægt. Den røde Akaroidharpix ligner Drageblod,
men der kommer ogsaa en gul Sort i Handelen, som ligner Gummigut.
Akaroidharpixen anvendes ligesom Drageblod til Farvning af Fernisser og
dens Kali- eller Natronsæber til Limning af de finere Papirsorter; i den
senere Tid har den ogsaa faaet Anvendelse ved Lakfabrikationen i Stedet for
Gummilak. Ved Behandling med Salpetersyre giver den en betydelig Mængde
Pikrinsyre, som anvendes i Farverierne.
Guajakharphen faas i Vestindien af Guajaktræet, Guajacum officinale og
kommer i Handelen i Form af store, udvendig blaagrønne, men i Brudet
brune, glinsende og sprøde Masser i Harpixen, som næppe har nogen Lugt og
udmærker sig ved en skarp og brændende Smag. Dens Opløsning i Spiritus,
Guajaktinktur, har den mærkværdige Egenskab at farves blaa af iltende
Stoffer og anvendes derfor som et Middel til at opdage Ozon. Endelig regnes
til de haarde Harpixer den i Medicinen anvendte Jalappeharpix, der faas
af Rødderne af de amerikanske Planter Convolvulus schiedeanus og Convolvolus
orizabensis. Den har en skarp og bitterSmag og benyttes som Afføringsmiddel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
