Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Balsamerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BALSAMERNE.
377
Balsamerne. Først i denne Klasse af Harpixer bør nævnes
Terpentinen. Den kaldes undertiden, til Adskillelse fra Terpentinolien, fed Terpentin.
Man har heraf en Mængde forskjellige Sorter, der alle komme af forskjellige
Slags Naaletræer. De Naaletræer, hvoraf man nu faar Terpentin i Europa,
ere i Sverig og en Del af Tyskland Gran, Abies excelsa og Fyr, Pinus silvestris,
i Elsass Abies pectinata, i Sydfrankrig, navnlig i Omegnen at Bordeaux, Havfyr,
Pinus maritima, i Sydtyrol Lærketræ, Larix europæa. I Nordamerika, navnlig
i Kanada, faas Terpentin af Abies balsamea, Pinus strobus og Pinus resinosa,
i Virginien og Syd paa indtil Florida af Sumpfyr, Pinus australis.
Hovedpladsen for Terpentintilvirkningen er Nordcarolina, hvor der for Tiden er 4—
5000 Personer beskæftigede med at indsamle dette Produkt. Man ansætter
der den aarlige Høst af Terpentin til over 370Millioner Pund. Hovedmassen
af den amerikanske Terpentin faas af Pinus australis, der allerede i Aaret 1804
alene i Nordcarolina gav som Handelsvare 175,000 Pund raa og henved
14 Millioner Pund kogt Terpentin.
I Omegnen af Bordeaux indsamles Terpentin paa følgende Maade.
Terpentinen indsamles, naar Træet er 20 eller 40 Aar gammelt, og hermed
fortsættes i 20—40 Aar eller længere, hvis Træerne ere tilstrækkeligt
kraftige; undertiden kunne saadanne Træer endnu benyttes, naar de ere 100 til
150 Aar gamle. Man gjør i April Maaned en Indskjæring i Stammen helt
nede ved Roden, saa at der borttages et Par Aarringe at Vedet.
Terpentinen siver da ud af det friske Saar, som et Par Gange om Ugen udvides
opad, indtil det endelig har naaet en Længde af omtrent et Par Fod. Det
følgende Aar saares Træet paa den modsatte Side, og i det tredie og fjerde
Aar anbringes de nye Indsnit imellem dem fra det første og andet Aar. Det
femte Aar er Saaret fra det første Aar tildels voxet sammen, og der kan
da gjøres et nyt Indsnit paa denne Side. Terpentinen opsamles i Lerkar,
som anbringes tæt under Saaret, og for at lede det ned i disse anbringes i
skraa Retning i Saaret nogle Strimler Zinkblik. Af 100 Træer skal man
kunne faa 800 Pund raa Terpentin.^
I Tyrol, navnlig ved Botzen, Meran og Trento, fremdeles ved Briançon
i Frankrig og i Dalen St. Martin i Piemont indvinder man af Lærketræet den
Sort, der i Handelen forekommer under Navnet venetiansk Terpentin. Den
kaldes i Tyrol Largo eller Lerget og har allerede fra gammel Tid været en
indbringende Erhvervskilde for disse Egne. Der bores i Lærketræet omtrent
en Fod over Jorden, et Hul ind til Midten af Stammen; Hullerne, der skulle
være omtrent en Tomme eller lidt mere i Gjennemsnit, tillukkes nøjagtigt og
aabnes først ved Indsamlingstiden. Om Vinteren blive de ligeledes lukkede.
Et Lærketræ giver aarligt 3 til 10 Kubiktommer Terpentin.
Terpentinsorterne ere mere eller mindre tykflydende Balsamer; man
skjelner i Almindelighed mellem klare eller fine og uklare eller ordinære
Terpentinsorter. Til de første regnes venetiansk og Strasborger-Terpentin
samt Kanadabalsam. De uklare Terpentinarter indeholde Krystaller af en
Harpixsyre, Abietinsyre, hvorved de faa det grumsede Udseende. Lugten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
