Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Rav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
RAV.
Rav. Som Exempel paa en fossil Harpix af uddøde Træarter kunne vi
nævne Ravet eller Bernstenen, der allerede Aartusinder før vor
Tidsregning blev hentet fra Kimmerias taageomhyllede Kyster, og som ifølge
Plinius allerede var efterspurgt til Pynt af de romerske Kvinder. Af Plinius
erfare vi ogsaa, at dets gamle tyske Navn var GI es sum, der stammer fra
samme Rod som Glas og Glans, medens Navnet Bernsten kommer af bernen
eller börnen, at brænde. Paa Grund af dets store Anvendelse til
Mundstykker til Piber — Tyrkerne have saadanne, som have en Værdi af 10C0 Dukater
eller mere — til Smykker, Fernisser og farmaceutiske Præparater staar det
endnu i en temmelig høj Pris, og Ravfiskeriet er ofte meget indbringende,
hvorpaa man kunde anføre mange Exempler. De smukkeste og største Stykker
findes paa den sydlige Østersøkyst. Allerede Plinius vidste, at Ravet
hidrørte fra fossile Træer. De Træer, som leverede Rav, vare en eller flere
Naaletræsorter, som levede paa den Tid, da Brunkullet dannedes eller i den
midterste tertiære Tid.
Rav er haardt og sprødt, helt eller halvt gjennemskinneligt. Dets
Farve er mer eller mindre gul eller gulbrun. Det har ingen Smag eller Lugt
men udbreder, naar det brændes], en tyk, krydret lugtende Røg. Ved
Destillation faas af Rav en ubehageligt lugtende Olie, Ravsyre, som danner
farveløse Naale og anvendes i Farmacien; hvad der bliver tilbage i Retorten
efter Destillationen, det saa kaldte Ravkolofonium, bliver anvendt til
Fernisser.
Naar Rav koges med Salpetersyre, faar man et Stof, som lugter
ligesom Mosehus.
Samme Oprindelse som Rav har ogsaa et andet Stof, der ligner
üar-pixerne, Asfalt eller Jordbeg, som flyder op paa det døde Havs øde Vande
eller paa mange Steder trænger op af Jorden. Asfalt er et
Formuldnings-produkt af Plante- og Dyrelevninger og var kjendt og anvendt allerede i de
ældste Tider; man har f. Ex. blandt Levninger fra Pælebygningernes Tid
fundet mange Stenøxer eller Huggemejsler fæstede i deres Skaft ved Hjælp
af Asfalt. Dets Anvendelse som Kalk ved Opførelsen af de store forasiatiske
Byers pragtfulde Bygninger er ogsaa vel bekjendte af Historien.
I Forbindelse med Asfaltet tro vi ogsaa at burde omtale et Stof, som
rigtignok stammer fra Dyreriget, og som mere ligner Voxarterne end de
egentlige Harpixer, nemlig Ambra. Dette Stof træffes flydende paa Vandet
i Nærheden af Molukkerne, i andre Dele af det indiske Hav ligesom ogsaa
ved Sydamerikas Kyster. Det har omtrent samme Konsistens som Vox, har
en graa Farve, er gjennemtrukket med Aarer og udmærker sig ved en stærk
moschusagtig Lugt. Man anser Ambra for at være et Afsondringsprodukt
af Kaskelottens syge Lever, og man har virkelig ogsaa fundet det i denne
Hvals Indvolde. Den ægte Ambra er paa Grund af sin sjeldne Forekomst
meget dyr. Allerede i Oldtiden blev den anset for den aller fineste Røgelse
men blev formodentlig ofte blandet med Rav, hvilket ogsaa synes at fremgaa
deraf, at Rav paa Engelsk hedder amber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
