Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garvning og Limtilvirkning - Semsgarvning - Minerallæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEMSGARVNING. MINERALLÆDER 421
skind valkes paa denne Maade indtil 12 Gange, eftersom det er mere eller
mindre tykt. Skindene underkastes derefter et Slags Gjæring idet de lægges i
Bunker i et opvarmet Rum; dette sker for at bringe Olien til at indgaa en
varig Forbindelse med Dyrefibrene. Paa denne Maade indtræder der snart
en indre Opvarming, som man maa skjænke stor Opmærksomhed; stiger den
for højt, maa man øjeblikkeligt kaste Skindene fra hverandre og paany lægge
dem i Bunker. Efterhaanden blive de gullige, og, naar man af en bestemt
indtrædende Farvetone ser, at de ere gjennemgarvede, fjernes det overflødige
eller endnu ikke indsugede Fedt ved Vadskning med Potaskeopløsning,
hvorefter Skindet bliver færdigberedt.
Pergament er egentlig ikke garvet Skind, men simpelthen
Kalve-og Faarehuder, der ere befriede for Haar og Blod m. m., rensede og tørrede.
Eumenes, Konge i Pergamum, der levede et Par Aarhundreder f. Kr. skal
være Pergamentets Opfinder. I ældre Tider benyttedes det som Papir; nu
faar det kun undtagelsesvis denne Anvendelse. Huderne befries ved Kalk
for Haar, forberedes derefter som til Rødgarvning, spændes i Rammer og
tørres. Derefter fugtes de, renses omhyggeligt paa Kjødsiden, jevnes og
glattes samt bestrøs med Kridtpulver, der fugtes med Vand til en tyk Grød,
der med Pimpsten indrives paa Kjødsiden. Haarsiden skrabes med Pimpsten
men uden Kridt. Pergament til Bogbinding tilvirkes af Svineskind; det
Pergament, der benyttes til Trommer og Pauker, faas af Æselskind.
Chagrin er egentlig Hajfiskehud, tilberedt paa samme Maade som
Pergament; det har da en kornet Overflade, der skriver sig fra de smaa Skjæl.
Foruden dette Slags Chagrin beredes der ogsaa et andet Slags (orientalsk
Chagrin) af Hestes, Æslers og Kamelers Ryghuder, der behandles paa
samme Maade som Hajfiskens Hud, men derpaa — for at faa den ønskede
ru eller kornede Overflade — presses mod visse baarde, kantede Frøkorn
(Chenopodium album); naar Huderne derefter ere tørrede, bankes de for at
fjerne Kornene og skrabes saa dybt som Kornene have frembragt
Fordybninger. Huderne blødgjøres da atter, og alle de Steder, hvor Kornene have
sammentrykt Materialet, svulme op og danne smaa Forhøjninger. Huderne
vadskes derefter med varm Lud af kulsurt Natron eller Salt og ere nu
færdige til at modtage de forskjellige Farver, man plejer at give dem; den
almindeligste, søgrønne, Farve frembringes ved Hjælp af Kobbersalte; den
røde, der er den kostbareste, ved Anvendelse af Kochenille. — Et tredie
Slags Chagrin fremstilles af garvet Skind, der presses mellem ophedede
kornede Valser.
Minerailæder. Foruden Alun er der flere uorganiske Salte, der ere i
Stand til at forvandle Hud til Læder. Blandt disse maa særligt nævnes
Jernilte- og Kromiltesalte. Det er allerede lang Tid siden, at det (af
d’Arcet) blev foreslaaet at benytte Jerniltesalte til Garvning; det Læder,
man fik paa denne Maade, var dog ikke tilstrækkelig sejgt og smidigt. Ved
Garvning med Jerniltesalte blive Saltenes Syrer tilbage i Læderet og gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
