Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garvning og Limtilvirkning - Minerallæder - Limkogning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
LIMKOGNING.
det med Tiden skørt. Bellford overvandt dog (1855) denne Ulempe ved
Tilsætning af Jerniltehydrat til de Opløsninger af Jerniltesalte, i hvilke
Huderne nedlægges. Ved Garvningen udfældes der nemlig paa Hudens Fibre
Jerniltehydrat, og en tilsvarende Mængde Syre frigjøres. Ved Tilsætning af
Jerniltehydrat mættes Syren. Læder, der er beredt paa denne Maade, ligner
nok i sit Ydre det rødgarvede, men i Fugtighed mister det dog Jerniltehydrat,
der er udfældet paa Fibrene. For at hindre dette, foreslog Kopp at
nedsænke de Huder, der vare garvede med Mineralsalte, i Opløsninger af Sæbe,
hvorved der af dennes Syrer danner sig Metalsalte, der ere uopløselige i
Vand. Disse udfældes nu fast paa Hudens Fibre, saa at Vandet ikke kan
ødelægge Læderet. Cavalin foreslaar at lægge Huderne i en Opløsning af
surt kromsurt Kali og Alun og derpaa at lade dem ligge i en Opløsning af
Jernvitriol. Kromsyren ilter da Jernforiltet til Jernilte og reduceres selv til
Kromilte. De to Metalilter udfældes da sammen med Lerjordshydrat af Alun
paa Hudens Fibre.
Læder, der er garvet paa denne Maade skal med Hensyn til
værdifulde Egenskaber ikke staa tilbage for rødgarvet.
Limkogning.
Fremstillingen af Læderberedningen har ført os saa nær til
Limtilvirkningens Omraade, at vi ville benytte Lejligheden til her at skjænke denne
Industrigren en kortfattet Omtale.
Man kan meget let faa et godt Begreb om, hvorledes Limtilvirkningen
foregaar, naar man blot hos en Garver skaffer sig et Stykke rigtig smukt,
vel bearbejdet, men ugarvet Skind, helst af en Oxe eller en gammel Kalv og
helst beredt uden Kalk, thi dette Stof er en hemmelig Fjende af Limet.
Naar man nu skjærer dette Skind i Smaastykker og koger det, vil man inden
kort Tids Forløb se, hvorledes Størstedelen af Skindet forvandles til smukt
og klart Lim. Limkogeren kan dog ikke tillade sig en saadan Luxus som
at anvende godt Skind i sin Bedrift; han maa nøjes med alt Slags Affald,
Brusk, Sener, Tarme og andet, som han skaffer sig fra Slagterierne. De
fleste af disse Stoffer ere naturligvis i høj Grad udsatte for at gaa i
For-raadnelse og maa derfor enten bearbejdes strax eller underkastes en
beskyttende Behandling. Limkogerierne udbrede i Almindelighed en modbydelig
Lugt i en vid Umkreds.
Raastofferne lægges først i en svag Kalkmælk; naar de ere svulmede
tilstrækkeligt op i denne, vadsker man dem flere Gange rigeligt med Vand
for saa vidt muligt for at befri dem for den Kalk, de have optaget; de
udbredes derefter paa Stengulv og vandes ofte. Under Luftens Indvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
