Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
427
Først Aar 1785 faldt den bekjendte franske Kemiker Berthollet paa den
Tanke at anvende den blegende Evne af en Opløsning af Klor i Vand.
Dampmaskinens Opfinder, Watt, opholdt sig dengang i Paris; han indsaa Sagens
store Betydning, og paa hans Foranstaltning blev der foretaget omfattende
Forsøg med det nye Blegestof, navnlig af Mac Gregor i Glasgow. Imidlertid
havde Berthollet allerede opgivet Klorvandet og fundet en Erstatning derfor.
Det Kunstblegeri, som dengang var blevet anlagt ved Javelle i Nærheden af
Paris, og som var det første i sit Slags, gav ham rigelig Lejlighed til at
anstille Undersøgelser.
Aar 1798 opdagede han, at en Lud af Kali eller Natron er i Stand
til at optage langt mere Klorluft end Vand er i Stand til, og at der da
fremkommer en Forbindelse, der under Indvirkning af Luft eller Syrer atter
sønderdeles og langsomt frigjør Kloret. Denne Opløsning kom snart i almindelig
Brug som Blegningsmiddel under Navn af Eau de Javelle, og anvendes endnu
den Dag idag til Blegning af finere Tøj. Da Prisen paa Alkalier dengang
var temmeligt høj, søgte man strax et Erstatningsmiddel derfor. Tennant i
Glasgow fandt allerede Aar 1798 et saadant i Kalkmælk, som han mættede
med Klor, og Aaret efter lykkedes det ham at fremstille Klorkalk, der
viste sig uovertræffeligt som »Blegningspulver« og ikke senere har kunnet
fortrænges af noget andet Blegningsmiddel. Hermed var der fundet en fast
Grund for Kunstblegningen, der dog i Begyndelsen havde adskilligt at kæmpe
imod; der var nemlig mange som søgte at bestride Værdien og Betydningen
af den nye Blegningsmaade, skjøndt Aarsagen til at Forsøgene undertiden
mislykkedes ene og alene laa i at man ikke ret forstod, hvorledes man skulde
bære sig ad med det. Lidt efter lidt lærte man imidlertid at komme ud over
Vanskelighederne og at finde en Fremgangsmaade, hvorved der kunde naas
et sikkert Resultat.
Den ældste Fremgangsmaade, der er bleven anvendt til Blegning af
Væv, er Engblegning eller Sommerblegning; den gaar saa langt tilbage
i Tiden, at man ikke kan spore dens Oprindelse. Det lader sig let tænke,
at man — da man først havde begyndt at anvende Tøj til Beklædning —
snart maatte lægge Mærke til, at Tøjerne under Paavirkning af Lys, Fugtighed
og Luft tabte deres oprindelige Farve. Det laa da nær at blege de vævede
Sager ved at udsætte dem for Sollyset under Indvirkning af fugtig Luft. De
ældste historiske Optegnelser omtale denne Blegningsmaade. Senere lærte
man at anvende Svovlsyrling.
Omkostningerne ved Blegning efter den gamle Fremgangsmaade vare i
Begyndelsen af vort Aarhundrede saa store, at man for dem kunde tilvirke
Tøjet af Raastofferne. Ved dette Slags Blegning, der i Almindelighed
udførtes i Hjemmet, blev Tøjet først udblødt i kogende Vand eller i svag
Askelud; hertil medgik der 3—4 Dage. Dernæst vadskedes Tøjet, kogtes 4—5
Timer i Vand, vadskedes paany og bredtes derpaa ud paa Græsplæner, hvor
det blev liggende 2—3 Uger. Herefter behandledes det igjen med svag Lud,
vadskedes og bredtes atter ud paa Engen. Denne Behandling blev gjentagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
