- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
428

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

4—5 Gange. Men hermed var Blegningen dog endnu ikke afsluttet. Tøjet
maatte først paavirkes af Syrer; hertil benyttedes i Almindelighed til Midten
af forrige Aarhundrede sur Mælk eller Valle, hvori Tøjet blev liggende 2—3
Uger. Da foreslog Englænderen Hope at anvende fortyndet Svovlsyre,
hvormed Tøjet kun behøvede at behandles 12 Timer. Behandlingen med Syrer
gjentoges 3—4 Gange. Paa denne Maade udkrævedes der mindst et halvt
Aar til Blegning af Lærredsvæv, hvorimod Bomuldsvæv allerede kunde være
færdig efter Halvdelen eller Fjerdedelen af denne Tid.

De Forklaringer, man har opstillet med Hensyn til Blegningens Forløb,
kunne sammenfattes i følgende fire Punkter:

1) De farvende Stoffer i Tøjet forbinde sig med Luftens Ilt og danne
farveløse Legemer, der kunne bortvadskes.

2) Paa samme Maade fremkommer der farveløse Stoffer, der ikke kunne
bortvadskes.

3) Farvestofferne ødelægges derved, at endel af deres Kulstof eller Brint
eller ogsaa af begge i Forening iltes eller forbrændes af Luftens Ilt
til Kulsyre og Vand, hvorved der samtidigt fremkommer farveløse
Stoffer, der ere opløselige i Vand.

4) Blegningen bevirkes ikke alene af Luften, men ogsaa af Vandet, hvis
Bestanddele forbinde sig med de farvende Stoffer. Den fugtige Aarstid
er derfor den, der egner sig bedst til Blegning.

Alle disse Forklaringsmaader stemme overens deri, at Ødelæggelsen af
de farvende Stoffer er en Iltning, hvorunder Ilten er virksom paa den ene
eller den anden Maade. Naar det forholder sig saaledes, kan det synes
mærkværdigt, at ren Ilt — selv ved Nærværelse af Fugtighed — ikke
paaskynder Blegningen. Dette kan dog forklares. Ved Schönbeins Opdagelse
af Ozonet har man gjort Bekjendtskab med en Afart (en allotropisk
Modifikation) af Ilt, hvis Egenskaber gjøre Blegniogsforløbet let forklarligt. Under
Sollysets Indflydelse ved Nærværelse af Fugtighed og under andre
Omstændigheder bringes Ilten i en særlig Tilstand, i hvilken den har Evne til med
stor Begærlighed at indgaa Forbindelse med andre Legemer. Ilt i denne
Tilstand kaldes Ozon eller aktiv Ilt. Ozon fremkommer, om end kun i ringe
Mængde, naar Vand fordamper i Luften, og dets Begjærlighed efter at indgaa
Forbindelser er saa stor, at det endog forbinder sig med Luftens Kvælstof
— det mest indifferente af alle Elementer — samt Vand til salpetersurt
Ammoniak, saa at man finder Spor af dette Salt i alle vævede Tøjer, der i
fugtig Tilstand have været udsatte for Luftens Indvirkning. De Stoffer, der
farve de ublegede Væv, høre til dem, der lettest lade sig ilte, og det er
derfor let forklarligt, at de hurtigt tilintetgjøres af Ozonet. Det kan vist næppe
med Sikkerhed afgjøres, hvor langt denne Iltning gaar; om der dannes
Kulsyre og Vand ved den, eller om der kun fremkommer farveløse
organiske Stoffer.

Den samme Forklaringsmaade kan ogsaa i mange Tilfælde anvendes
paa Klorblegning, ja selv hvor det blegende Stof bestaar af Svovlsyrling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free