Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Indledende Bemærkninger - Bomuldsblegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOMULDSBLEGNING.
429
Schönbein har paavist, at Svovlsyrling ved Nærværelse afVand kan foranledige
Ozondannelse. Ved Indvirkning af Klor paa Vand opstaar der Klorbrinte,
og Ilten fra det sønderdelte Vand udskiller sig i Form af Ozon. Det er dog
ikke ganske usandsynligt, at saa vel Klor som Svovlsyrling virke derved, at
de umiddelbart forbinde sig med de farvende Stoffer, eller at Kloret erstatter
deres Brint, eller ogsaa at Svovlsyrlingen sønderdeler Vandet og forbinder
sig med dets Ilt, saa at Brinten kan forbinde sig med Farvestofferne. I alle
disse Tilfælde kan der opstaa farveløse Forbindelser.
Efter de vævede Tøjers forskjellige kemiske Beskaffenhed maa man
benytte sig af forskjellige Blegningsmidler. Til Blegning af Væv af
Planteriget anvendes der andre Fremgangsmaader end til Blegning afüld eller Silke.
Vi skulle nu først beskjæftige os med Blegning af Tøj, der er vævet af
Plantestoffer.
Bomuldsblegning. Hvad man kalder Bomuld er de Haar, der omgive
Frøene af flere Arter Gossypium, der voxe i de varme Lande. De vævede
Tøjer, der beredes heraf, indeholde farvende organiske Stoffer, harpixagtige
Stoffer, Fedt, Klister, der tilsættes under Vævningen, uorganisk Støv m. m.
Blegningen af Bomuld vilde være en let Sag, hvis man kun havde med
farvende Stoffer at gjøre, men den vanskeliggjøres ved Tilstedeværelsen af de
fede og harpixagtige Stoffer. Klor og Svovlsyrling ødelægge næsten
øjeblikkeligt de farvende Stoffer, men indvirke kun langsomt eller aldeles ikke paa
Harpixen og Fedtet. Naar man derfor vilde anvende Klor eller noget
Klorpræparat til Blegning, kunde man slet ikke naa sit Maal. Man vilde kun
ødelægge Vævet uden at faa Harpixstofferne fjernede. Man maa derfor ikke
benytte sig af Kloret, førend disse Stoffer ere bortskaffede.
Det var først Aar 1828 at man i Blegerierne begyndte at anvende
Maskinkraft, hvilket var et stort Fremskridt. Den første, der anvendte denne,
var Bentley i Pendleton i England. Skjøndt hans Maskiner ikke vare saa
gode som de, der ere bievne konstruerede senere, har han dog Fortjenesten
af at have givet Stødet til dette Opsving i Blegningskunsten. Det er John
Graham i Staleybridge ved Manchester, der har Æren for at have forbedret
Maskinerne saaledes, at Blegningen nu har faaet en rent mekanisk Form.
Det første, der gjøres i Blegerierne, er at mærke Tøjstykkerne med
Stempler, der ere dyppede i Stenkulstjære eller i en Opløsning af salpetersurt
Sølvilte o. lign, og dernæst at fæste dem til hinanden, saa at de danne et
eneste sammenhængende Stykke Tøj. Dernæst befries Tøjet for fremstaaende
Fibre; denne Operation kaldes Svedning. Dette sker paa den Maade, at
Tøjet trækkes over en rødglødende Metalplade med saa stor Hastighed, at
Fibrene forbrændes uden at selve Tøjet tager Skade. Hertil benytter man
sig af en buet Jernplade, der ophedes af Ild, der er anbragt under den.
I andre Tilfælde anvender man Gas, der strømmer ud af et Rør, der er
forsynet med en Mængde smaa Huller. Den udstrømmende Gas antændes og
giver en sammenhængende Ildlinie, da Hullerne sidde ganske tæt ved
hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
