Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Tilvirkning af Blodludsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILVIRKNINGEN AF BLODLUDSALT.
455
de forvandles til et porøst Kul, der foruden ved andet adskiller sig fra
almindeligt Kul ved en Kvælstofholdighed af 3—öVa Procent, hvorfor det
egner sig særdeles ^odt til Fremstilling af Blodludsalt. I nogle Fabriker
begynder Arbejdet ogsaa med denne Fremstilling af Dyrekul ved tør Destillation
i Jernretorter, hvorved de Stoffer, der gaa over i Luftform — for
Størstedelen kulsurt Ammoniak (Hjortetaksalt) — optages og fortættes i Forlag for
at faa særlig Anvendelse. Derved dækkes ogsaa en god Del af
Tilvirkningsomkostningerne. Medens man i dette Tilfælde blander Kullet med Potaske
og derefter smelter Blandingen, er der andre Fabriker, som strax sætte de
uforbrændte organiske Raastoffer til Potasken og brænde det altsammen paa
engang. Som allerede ovenfor nævnt, maa der sættes Jern til hvad der skal
smeltes, enten i Form af Jernspaaner eller som de saakaldte Hammerskjæl.
Da Retorterne eller Smeltekjedlerne ere af Jern, vilde Massens Trang til dette
Metal, der stedse giver sig tilkjende paa en meget tydelig Maade, uafladeligt
arbejde paa deres Ødelæggelse, hvis man ikke — for at skaane dem — gav
Massen denne særlige Tilsætning af Jern; herved maa man dog iagttage, at
Tilsætningen sker i rette Tid og i tilstrækkelig Mængde, lige som ogsaa at
den bliver fordelt jevnt i hele Massen. Den almindelige Potaske, der gaar i
Handelen, er næsten altid i højeste Grad uren, og selv den, der sælges som
bedste Vare, indeholder sjeldent mere end 70 Procent kulsurt Kali; det øvrige
bestaar af Klorkalium og svovlsurt Kali, undertiden ogsaa Kogsalt, der er
tilsat med Forsæt. Disse Stoffer virke altid skadeligt, ikke alene derved at
de svække Potaskens Virkninger, men ogsaa derved at de indlede Processen
paa anden Maade, end man ønsker det.
Ved Raastoffernes Forarbejdning gaa alle Methoder ud paa at bringe
Blandinger i livlig Glødning og under denne Glødning ofte at omrøre Massen
under den mindst mulige Tilstrømning af atmosfærisk Luft. Luftens
Udelukkelse er af Betydning, da dens Ilt ellers delvist vilde ilte den glødende
Masse, hvorved der vilde opstaa cyansurt Kali i Stedet for Cyankalium.
Smeltningen foregaar sædvanligvis i Jernkjedler, der sættes ind i
Flammeovnen og først beskikkes med Potasken og derefter, naar denne er smeltet,
med Dyrekullene. Herved opstaar der en stærk Reaktion, selv om der sættes
allerede forkullede Stoffer til den smeltende Potaske, idet der udvikles og
antændes brændbare Luftarter; man tilsætter derfor heller ikke alle Kullene
paa engang. Medens Fyringen vedligeholdes, foretages der fra Tid til anden
en omhyggelig Omrøren; Massen, der i Begyndelsen var som oppustet, synker
snart sammen igjen og bliver tilsidst temmeligt tyndflydende. Saa snart den
atter bliver som Dejg og der kun ses faa Flammer over den, afbryder man
Fyringen og øser Massen over i Jernskaale, hvor den bliver staaende, indtil
den er afkølet.
Spørger man nu, hvilke kemiske Forvandlinger Ilden har tilvejebragt,
maa Svaret blive, at disse ere af temmelig indviklet Natur. Kulsurt og
svovlsurt Kali af Potasken, kvælstofholdigt Kul og Jern have været i
Vexel-virkning. De to Alkalier afgive først deres Ilt til Kullet, hvorved der dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
