Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Berlinerblaat - Tilvirkning af Blodludsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
BERLINERBLAAT. TILVIRKNINGEN AF BLODLUDSALT.
ludsaltet, og først Aar 1815 opdagede Gay-Lussac Cyan et. Opdagelserne
gik regelmæssigt tilbage fra det sammensatte til det usammensatte, thi i
Cyanet have vi Roden ikke alene til Berlinerblaat, men ogsaa til en hel
Række andre kemiske Produkter, ja Grundstenen til en vigtig Del af
hele Kemien.
Kulstof og Kvælstof, de to vigtigste Bestanddele i vore Fødemidler og
af vort eget Legeme, danne i Forholdet 2:1 — en Forbindelse, der rigtignok
aldrig forekommer frit i Naturen — det luftformige, farveløse, meget giftige
Stof, Cyan, hvis Giftighed forøges i nogle Forbindelser (Blaasyre,
Cyankalium), medens den helt og holdent forsvinder i andre (saa som Blodludsalt
og Berlinerblaat). Cyanet er mærkværdigt ogsaa derved, at det i de
Forbindelser, det indgaar, uagtet sin dobbelte Natur, forholder sig ganske som
et Grundstof og som et saadant, der skulde have sin Plads blandt
Saltdannelserne, Klor, Brom, Jod m. fl. Ganske som disse indgaar ogsaa Cyanet
Forbindelser med andre Elementer i to Slags Forhold Cyan urer og
Cyanider*). Men begge disse Slags Forbindelser have stor Tilbøjelighed til at
forene sig med hinanden og danne Dobbeltforbindelser. Blodludsaltet er en
saadan elementær Kvadrupelalliance (Kaliumjerncyanur); Cyankalium og
Jern-cyanur have her forenet sig med hinanden til et nyt Legeme.
Blodludsaltet, hvis Fremstilling altid har været en særdeles interessant
Opgave for den tekniske Kemi, optræder i sin sædvanlige Form som et Salt
af smuk gul Farve og i store flade Krystaller. Cyanet opstaar ikke, naar
blot kulstof- og kvælstofholdige Legemer ophedes sammen; thi i saa Fald
sønderdeles det strax igjen; men, er der ogsaa Alkalier tilstede, forbinder
det sig med disse og vinder herved den fornødne Stabilitet. Ved Destillation
af Stenkul, altsaa ved Gasberedning, dannes der ogsaa noget Cyan som
Biprodukt, og det finder ved denne Lejlighed det nødvendige Holdepunkt i den
Ammoniak, der dannes samtidigt. De danne begge i Forening Cyanammonium,
der dog betragtes som en forurenende Luftart, der maa skaffes bort. Naar
man gaar ud paa at fremstille Cyan, binder man det altid ved Kalium.
Tilvirkningen af Blodludsalt kræver saaledes følgende Raastoffer: 1°
kvælstofholdige organiske Stoffer; 2° et Kalisalt, helst Potaske; 3° Jern, gedigent
eller i iltet Tilstand. Af disse tre omfatter den første Rubrik en ganske
overordentlig stor Mængde Stoffer, og man vil næppe tro sine egne Øren,
naar man hører alt det opregne, som kan anvendes og virkelig ogsaa anvendes
til Beredning af Blodludsalt: Blod, alt Slags Affald af Horn, Haar- og
Læderarbejder, Ben, üld- og Silkeklude, gamle Sko, Fjer, Tarme, Oldenborrer,
Svampe o. s. v. o. s. v.
Men saa forskjelligartede de organiske Raastoffer end maa forekomme,
bringes de dog alle ved Varmen til at ligne hverandre i paafaldende Grad;
’) De Cyanforbindelser, der svare til Forilterne, kaldes Cyanurer; de, der svare til
Tve-ilterne kaldes Cyanider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
