Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Tilvirkning af Blodludsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILVIRKNINGEN AF BLODLUDSALT.
457
i en forbavsende Grad. Dette er nu det gule Blodludsalt, der gaar i
Handelen.
Blodludsaltet dannes under Indvirkning af Vand paa følgende Maade
af den smeltede Masse, der, saaledes som vi have set, hovedsagelig indeholder
Cyankalium og Svovljern. I Berøring med Vand og øvrige Stoffer, der findes
i Massen sønderdeles Svovljernet i Svovl og Jern; paa samme Maade
sønderdeles en tilsvarende Mængde Cyankalium, men kun for at forenes igjen under
en anden Form: der danner sig nemlig Cyanjern og Svovlkalium. Dette sidste
holder sig som let opløseligt i Moderluden, medens det første forbinder sig
med en endnu ikke sønderdelt Del Cyankalium til et nyt Legeme, der netop
er Blodludsalt.
Blodludsaltet er det Legeme, hvorfra de fleste Cyanforbindelser, der
forekomme i Videnskaben eller Tekniken, kunne udledes. Endogsaa
Cyankaliet, der anvendes saa meget i Galvanoplastiken til Forgyldning og
Forsølvning, beredes af det færdige Blodludsalt. Dette anvendes desuden paa mange
forskjellige Maader som saadant: saaledes til at give Jern en overfladisk
Hærdning og til visse Tændstiksatser; det benyttes ogsaa til enkelte Krudt
-blandinger, hvori det da udgjør en Hovedbestanddel (hvidt eller
Bracon-nots Krudt). Det benyttes ligeledes til Beredning af Blaasyre, der faas
ved Destillation af Blodludsalt med Svovlsyre og Vand. Da Svovlsyren vil
forene sig med Saltets Jern, maa dette først iltes paa Vandets Bekostning,
hvorved der frigjøres Brint, som forener sig med det ligeledes frigjorte Cyan.
Men Cyanbrinte er ikke andet end Blaasyre, der i vandfri Tilstand ligeledes
er en Luftart og i højeste Grad giftig. Opløser man Berlinerblaat til fuld
Mætning i Blaasyre, faar man en Vædske, der kaldes Jerncyanbrintesyre
og ikke er giftig. Men i Luften sønderdeles den og afgiver da lidt efter lidt
sin Blaasyre, hvad man kan mærke af den bekjendte Bittermandellugt, og i
samme Forhold afsætter der sig ogsaa Berlinerblaat. Det samme Forløb
vilde naturligvis ogsaa finde Sted i det menneskelige Legeme, og derfor er
det i højeste Grad farligt at tage noget af dette Stof ind. Naar man
behandler Tøj med denne grønne Syre, antager det i Luften en holdbar blaa
Farve, og den anvendes derfor i Farverierne. Jerncyanbrintesyren fremstilles
da paa en lettere Maade ved at blande en Opløsning af Blodludsalt med
Saltsyre. Saltsyren gaar i Forbindelse med Kaliet, medens de andre
Bestanddele forene sig og danne Jerncyanbrintesyre, der afsætter sig som hvidt
Bundfald og, naar den skal anvendes, paany bliver opløst i Vand.
Paa denne Maade ere vi da naaede til de blaa Produkter af
Blodludsaltet, og det er navnlig disse, der ere af Betydning i teknisk Henseende.
Ved Blanding af Blodludsalt- og Jernopløsninger fremkommer der blaa
Udfældninger, der dog efter Omstændighederne kunne være forskjellige i deres
kemiske Sammensætning. Saltets Forhold i denne Henseende indskrænker
sig ikke til Jernet alene; ogsaa de fleste andre Metaller give Udfældninger,
men anderledes farvede, hvide, brune, gulgrønne; denne Farverigdom forøges
yderligere ved Anvendelse, af det røde Blodludsalt, der for det meste giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
