- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
458

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Tilvirkning af Blodludsalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458

TILVIRKNINGEN AF BLODLUDSALT.

andre Farvetoner. Som Følge af denne sin Egenskab er Blodludsaltet tillige
et udmærket Middel for den undersøgende Kemiker til at skjelne mellem
Metallerne.

Naar man berøver det gule Blodludsalt en Fjerdedel af dets
Kalium-holdighed, hvis Cyan gaar over til Jerncyanuret og forvandler det til
Jerncyanid, forvandles det gule Blodludsalt til rødt, eller, for at benytte de nu
brugelige Benævnelser: af Ferrocyankalium dannes der Ferridcyankalium
eller, efter endnu en anden Benævnelsesmaade, af Kaliumjerncyanur dannes
der Kaliumjern cyanid. Dette gaar til paa den Maade, at man lader en i
rette Tid afbrudt Strøm af Klorluft gaa gjennem en varm Opløsning af det
gule Salt. Kloret tager Saltets Kalium til sig og danner Klorkalium med
det, medens de øvrige Bestanddele ordne sig paa en anden Maade og danne
det nye Salt. Dette anvendes meget til Uldfarvning og Tøjtrykning, og man
forsender enten Opløsningen saaledes som den er, med sit uskadelige Indhold
af Klorkalium, eller ogsaa inddamper man den og lader det røde Salt
udkrystallisere; Klorkaliet, der er et meget lettere opløseligt Salt, bliver i
Moderluden. En tredie Fremgangsmaade bestaar i at udbrede det fint
pulveriserede gule Salt i tynde Lag og lede Klorluft til; denne opsuges af Pulveret,
der nu undergaar den samme Forvandling som opløst i Vand. Dette Pulver
med sit Indhold af Klorkalium gaar i Handelen under Navn af Blaapulver.

Det røde Blodludsalt kan med nogen Forsigtighed faas i smukke,
lange, rubinrøde Krystaller; i Almindelighed forekommer det i
blomkaal-lignende Masser. Det har den Ejendommelighed ikke at give nogen
Udfældning med Jernilteopløsning. En Sønderdeling finder ganske vist Sted ogsaa
her, men de Forbindelser, der opstaa herved, ere opløselige i Vand og
udskilles derfor ikke, saaledes som Berlinerblaat, i fast Form. Man kan dog
med det røde Blodludsalt i Metalopløsninger frembringe lignende Udfældninger
som med det gule, naar man ved Anvendelsen af det røde Salt benytter
Forilteopløsninger der, hvor det gule Salt giver Udfældninger med
Tveilte-opløsninger. Forløbene herved ere saa lærerige med Hensyn til Belysningen
af kemiske Processer, at vi ville benytte os af denne Lejlighed til at give
en noget abstrakt videnskabelig Fremstilling.

Som vi allerede have nævnt, er det gule Blodludsalt en Forbindelse
af Cyankalium og Jerncyanur, 2 Atomer af det første, 1 Atom af det sidste;
den kemiske Formel bliver altsaa 2 K Cy -j- Fe Cy. I det røde Blodludsalt
er Jernet derimod forbundet med mere Cyan (i Form af Jerncyanid), og,
sammenligne vi Jerncyanur med Jernforilte, svarer Jerncyanid til den mere
iltrige Jerntveilte. Den kemiske Formel for det røde Blodludsalt er Fe2 Cys
-|-3KCy, hvoraf det fremgaar, at 1 Atom Jerncyanid er forenet med
3 Atomer Cyankalium.

Vi maa nu skjelne mellem 4 Tilfælde: hvorledes forholder det gule
Blodludsalt sig, naar det bringes sammen med Forilteopløsninger? hvorledes
forholder det sig, naar det bringes sammen med Tveilteopløsninger? hvorledes
forholder det røde Blodludsalt sig i begge disse Tilfælde?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free