Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Kobberfarverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
KOBBERFARVERNE.
Fremstilling af Farvesorter af forskjellige Finhedsgrader. Disse Farver ere
det egentlige, naturlige Bjergbi aat. Det forekommer dog næsten ikke mere,
idet det kunstige Bjergblaat lader sig fremstille lige saa smukt og langt
billigere ved en Udfældning af en Kobbersaltopløsning (almindelig saltsurt eller
salpetersurt Kobber) med Kalkmælk.
Det farvende Stof saa vel i de blaa som i de grønne Kobberfarver
bestaar for det meste af Kobberiltehydrat, ofte blandet med jordagtige Stoffer,
hvorved Massen bliver mere løs, og hvorved de forskjellige Nuancer af den
blaa Farve fremkomme. Det Hydrat, der ved et kaustisk Alkali (i
Almindelighed kaustisk Kali) udfældes af Kobbervitriol eller en anden
Kobbersaltopløsning, viser en svag, blaagrøn Farve, der dog har Evne til ved forskjellig
Behandling at antage forskjellige Nuancer. Ved den ene Gang efter den
anden at udvadske Udfældningen faar man en blaagrøn Farve
(Brunsvigergrønt. Ved Berøring med kaustisk Kalk bliver Massen derimod smuk blaa,
og det er dette Kalkblaat, der fortrinsvis gaar under Navn af kunstigt
Bjergblaat. Ogsaa andre kaustiske Alkalier udvikle den blaa Farve. Ved
Blanding af Kobbervitriol, Kalkmælk og noget Salmiak opstaar der en
Udfældning af Iltehydrat og Gips, hvis smukke blaa Farve har sin Grund i den
samtidigt frigjorte Ammoniak. Andre Recepter gaa ud paa at danne basisk
kulsurt Kobberilte.
Et blaat Farvestof af en helt anden Beskaffenhed danner det
Svovlkobber, der under Navn af Kobberindigo forekommer i Naturen og som ogsaa
fremstilles med Kunst til Oliefarver. Fremgangsmaaden bestaar i at man
forsigtigt og under stadig Omrøren opheder Kobberilte sammen med Svovl og
Salmiak, hvorhos Tilsætningen af disse flere Gange maa fornyes, indtil den
sorte Masse er bleven blaa. Man udluder derefter Resten af Salmiaken med
Vand, Resten af Svovlet ved Udkogning med Kalilud og faar paa denne
Maade en smuk violblaa og holdbar Olie- og Fernisfarve.
Et meget anvendt Kobberpræparat er Bremerblaat og
Bremer-grønt, der er interessant derved ai det efter Behag kan anvendes baade
som blaa og som grøn Farve. Det danner et meget løst, let, lyseblaat
Pulver, der vedligeholder sin blaa Farve, naar det anvendes til Vand- eller
Limfarver, men som Olie eller Fernis allerede efter 24 Timer antager en
smuk grøn Farve, som Følge af et Slags Sæbedannelse med Bindemidlet.
Ogsaa Bremerblaat bestaar hovedsagelig kun af Kobberiltehydrat, og det kan
fremstilles paa flere forskjellige Maader, der dog alle tilsigte paa den ene
eller den anden Maade først at fremstille Kobbertveklor, der sønderdeles med
et Alkali, hvorefter Udfældningen udvadskes og tørres. Først ved Tørringen
faar Farven sin fulde Udvikling.
Den smukkeste grønne Farve faas ved Hjælp af Arsenik, men den er
ganske overordentlig giftig. Dens Anvendelse burde derfor være indskrænket
til Oliemaling, hvor den forenes saa fast med sit Underlag, og hvor den
dækkes saa godt af en uigjennemtrængelig Hinde, at Fordampning
umulig-gjøres. Derimod burde det aldrig tillades at anvende den som Lim- eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
