Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Kobberfarverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOBBERFARVERNE.
473
Vandfarve, og allermindst til Farvning af kunstige Blomster, Tøjer og lignende;
Støvet af saadanne løst siddende Farver foraarsager ved Indaanding farlige
Forgiftningstilfælde, der ofte have havt Døden til Følge. Grønne Tapeter,
der ere farvede med Arsenik udvikle som bekjendt ogsaa skadelige
Arsenikdampe, naar de ligge op mod fugtige Vægge.
Det almindeligste Navn paa dette giftige Farvestof er
Schweinfurtergrønt, da det siden Aar 1814 næsten udelukkende tilvirkes i Schweinfurt i
Bajern. Undertiden kaldes det Mitisgrønt, da det allerede før det nævnte
Aar fremstilledes i Østrig af Farvefabrikant Mi ti s.
Fremstillingsmaaden var i lang Tid en Fabrikshemmelighed, indtil
Liebig i Aaret 1822 gav Nøglen dertil. Fremgangsmaaden er i
Virkeligheden ganske ligefrem; den bestaar hovedsagelig deri, at man bringer en
Kobberopløsning sammen med en Opløsning af arseniksyrligt Kali, begge i
varm Tilstand. Tidligere benyttede man paa den ene Side enten krystalliseret
Spanskgrønt, opløst i Vand eller almindeligt Spanskgrønt, opløst i Eddike;
paa den anden Side Arseniksyrling, opløst i varmt Vand; nu anvender man
i Almindelighed Kobbervitriol og arseniksyrligt Kali, som man har faaet ved
Kogning af Arseniksyrling med Potaske. Saa snart de to koghede Vædsker
forenes, opstaar der en fnugget, olivengrøn Udfældning af arseniksyrligt
Kobberilte (Scheeles Grønt). Sætter man nu Træeddike eller fri Eddikesyre
til den Vædske, der staar over Udfældningen, og dette i saa stor Mængde,
at den tydeligt kommer til at lugte deraf, og lader man den derefter afkøles
i fuldkommen Ro, indtræder der en ny Forvandling; den første Udfældning
synker sammen og bliver krystallinsk; tillige danner der sig grønne Pletter i
den; de voxe og blive større, og efter nogle Timers Forløb er hele Massen
forvandlet til denne smukke grønne Forbindelse, der, efter at være udvadsket,
er Schweinfurtergrønt. Massens frivillige Forvandling bestaar i at der
bort-gaar endel Arseniksyrling af den første Udfældning, hvorimod der indgaar en
tilsvarende Mængde Eddikesyre. Schweinfurtergrønt er altsaa et Dobbeltsalt
af arseniksyrligt og eddikesurt Kobberilte. Ved at give Blandingen et Opkog
faar man dette Dobbeltsalt i Løbet af faa Minuter, men den mere fintkornede
Masse viser i saa Tilfælde en mindre livlig Farve. Farvens Skjønhed er
desto mere pragtfuld, jo langsommere Afkølingen er foregaaet, og man
anvender derfor ogsaa kunstige Midler for at forlænge Afkølingsprocessen. Den
grønne Masse bestaar nemlig af en Mængde mikroskopisk fine Krystaller, og
det er netop herpaa at Farvens ejendommelige lldfuldhed beror; jo
langsommere Krystalliseringen foregaar, desto mere faa Krystallerne Tid til at
udvikle sig. En naturlig Følge heraf er, at Farvetonen bliver lysere og
mattere ved Rivningen, hvorved Krystallerne jo blive tilintetgjorte.
Fabrikatet blandes meget med andre Stoffer, baade hvide og gule,
navnlig Kromgult, og gaar da under forskjellige Navne, Neuwieder grønt,
Wienergrønt, Kirchbergergrønt, Kejsergrønt, Papegøjegrønto. s. v.
De arseniksyrlige Kobberfarvers Giftighed have stedse ansporet
Kemikerne til i deres Sted at opsøge mindre skadelige Farver. Men den Ild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
