Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Ultramarin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
ULTRAMARIN,
dampede Blandingen til Tørhed, pulveriserede den fint og blandede den paa
det omhyggeligste med dens lige Vægt af en Blanding, der bestod af lige
meget tørt kulsurt Natron og Svovlblomme; det hele lagdes derpaa i en
hessisk Digel og ophededes hurtigt til Glødning, der vedligeholdtes en
Tidlang. — Den glødede Masse har en grøngul Farve; den pulveriseres grovt
og glødes for anden Gang, nu under Luftens Adgang, hvorved den blaa
Farve træder frem. Dens Skjønhed beror væsentligt paa Temperaturen og
den Kraft, hvormed Luften strømmer til.
Efter de nyere Methoder — hvis Uddannelse navnlig skyldes Gentele
i Stockholm, Hoffmann, Direktør for Ultramarinfabriken Marienburg i Hessen,
Wilkens i Kaiserslautern, Fürstenau i Koburg — undgaar man den
besværlige Fremstilling af ren Lerjord, lige som ogsaa ofte den særlige
Bered-ning af ren Kiselsyre. I Stedet herfor anvender man et naturligt
Lerjordssilikat, der maa være saa jernfrit som muligt, helst Kaolin eller Porcellænsjord,
fremdeles kalcineret Glaubersalt, kalcineret Soda, Svovlnatrium, Svovl samt
Træ- eller Stenkulspulver. Det er kun ved en aldeles særlig
Fremgangs-maade at der tilsættes Kiselsyre, og man taler i saa Fald om
Kiselsyre-ultramarin paa samme Maade, som man skulde skjelne de Sorter, der ere
fremstillede paa anden Maade, ved Benævnelserne Glaubersalt- eller
Sulfatultramarin og Sodaultramarin.
Fremstillingen af Ultramarin falder i to Afdelinger, en hvori
Bestanddelene smelte sammen, og hvor Produktet er en grønfarvet Masse, og en
anden, hvori denne grønne Masse ved fortsat Behandling forvandles til en
blaafarvet Masse. I mange Tilfælde nøjes man med det første Produkt, thi
under visse Omstændigheder kan det blive saa smukt grønt, at det kan
benyttes som det er; det gaar i Handelen under Navn af grønt Ultramarin.
I Almindelighed fortsætter man dog Processen, idet man gjentagne Gange
udskyller det grønne Pulver med Vand og derpaa smelter det med en
Blanding af Svovl og Soda samt tilsidst brænder det med Svovl i fri Luft. Dette
gaar til paa den Maade, at man paa en Jernplade udbreder et omtrent
2/s Linie tykt Lag af pulveriseret rent Svovl, og oven paa dette et noget
tykkere Lag af Farvestoffet, hvorefter man ved Jernpladens Ophedning
forbrænder Svovlet ved en saa lav Varmegrad som vel muligt. Farvens Skjønhed
tiltager lidt efter lidt. Der kan ikke gives bestemte Forskrifter for, hvor
naar denne Skjønhed har kulmineret; Erfaringen og et øvet Øje ere de eneste
sikre Læremestre i denne Henseende.
I Tyskland findes der flere meget betydelige Ultramarinfabriker; den
største af alle i Nürnberg. Porcellænfabriken i Meissen tilvirker ogsaa
Ultramarin og anvender samme Slags Masse, hvoraf det verdensberømte
sachsiske Porcellæn fabrikeres.
I sin smukkeste Tilstand udgjør Ultramarinet et fint Pulver af den
bekjendte pragtfulde blaa Farve, men, skal det beholde sin fulde Skjønhed,
maa man undgaa at pulverisere det yderligere ved Rivning paa Rivestenen.
Ethvert Forsøg i denne Retning virker uheldigt paa Farvenuancen, og det ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
