Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Ultramarin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULTRAMARIN.
477
Pulver, hvorefter det tørres og smeltes sammen med en Blanding af
burgun-disk Beg, hvidt Vox, Linolie og hvidt Harpix, tilsammen af Vægt som
Lasur-stenpulveret. Harpixen bliver dog ikke tilbage i Farvestoffet men tjener kun
til dets Raffinering. Thi naar Harpixkagen derefter smeltes i varmt Vand,
og hele Blandingen rystes flittigt, frigjøres Ultramarinpartiklerne igjen og
fordele sig i Vandet. De øvrige Indblandinger, der foruden Ultramarinet ere
bievne optagne af Harpixkagen, blive tilbage, medens Farvestoffet synker
tilbunds. Det, der først afsætter sig, er af den smukkeste Beskaffenhed; ved
hver fornyet Gjennemæltning af Dejgen afsætter der sig mindre gode Sorter,
og det sidste, den saakaldte Ultramarinaske, har en saa bleg Farve, at
den ikke staar videre højt i Pris.
Da de kunstige Ultramarinfabrikater begyndte at konkurrere med de
ægte, faldt Prisen paa disse betydeligt. Men det smukke ægte Farvestof har
dog aldrig havt en særdeles stor Anvendelse. Nu findes der Fabriker, hvor
der aarlig tilvirkes mange Tusinde Centner, og det kunstigt fremstillede
Ultramarin har vundet en saa vidtstrakt Udbredelse, at det har fortrængt
næsten alle andre blaa Farver. Det anvendes saaledes i Papirfabrikationen,
Tøjtrykkeriet, Tapetfabrikationen, Maleriet, Sukkerraffineriet, og det i en
meget stor Maalestok, ikke blot for at give de paagjældende Varer den
smukke blaa Farve, men ogsaa for ved en ringe Tilsætning at hæve de gule
Farvetoner, som Papir- og Sukkermassen ofte antager. Da det kunstigt
fremstillede Ultramarin er et fuldstændig uskadeligt Stof, kan der ikke indvendes
noget mod dets Anvendelse paa den her antydede Maade.
Lasurstenen bestaar af 45,5 Procent Kiselsyre, 31,6 Procent Lerjord,
9,i Procent Natron, 5,9 Procent Svovlsyre, 2 Procent Svovl og 1 Procent
Jern. De manglende Procenter ere tilfældige Indblandinger, saa som Kul,
Vand og lignende. Den blaa Farve forsvinder, naar den overgydes med
Saltsyre; samtidigt udvikles der Svovlbrinte. Deraf synes det at fremgaa, at det
farvende Grundstof er Svovl, og Fremstillingen af det kunstige Ultramarin
gaar ogsaa ud fra dette Synspunkt.
Den første, der fremstillede kunstigt Ultramarin fabrikmæssigt, var
Guimet i Toulouse. Samtidigt synes imidlertid Gmelin, Professor i Kemi
i Tübingen at have opdaget Fremgangsmaaden. Den Farve, Guimet
fremstillede, var i Begyndelsen langt bedre end Gmelins, men det varede dog
ikke længe. førend man ogsaa i Tyskland lærte at berede et Ultramarin, der
fuldstændigt kunde erstatte det naturlige. Medens man tidligere vejede
Ultramarin op med Guld, blev det nu anvendeligt ogsaa for saadanne
Industrigrene, der i Masse tilvirke billige Artikler, f. Ex. Tapeter.
Gmelin fremstillede sit Ultramarin paa følgende Maade: han forskaffede
sig ren Kiselsyre, idet han ved Sammensmeltning af farveløs Kvarts og Soda
først fremstillede et Vandglas, hvoraf han derpaa ved Tilsætning af Saltsyre
udfældede Kiselsyren. Ved at sætte Ammoniak til en Alunopløsning fik han
dernæst ren Lerjord, som filtreredes og tørredes. Kiselsyren opløste han nu
i kaustisk Natronlud, tilsatte for hver 3 Dele Kiselsyre 2 Dele Lerjord, ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
