Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Lakfarver. Karmin - Pastelstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAKFARVER. KARMIN. PASTELSTIFTER.
481
derved, at den mere nærmer sig violet end skarlagensrød Farve, og ikke,
saaledes som denne, opløses i Ammoniak.
Kochenillen er, som bekjendt, et Slags Bladlus, der i Centralamerika
dels forekommer vild paa visse Kaktusarter, dels ligefrem avles i Plantager,
der ere anlagte specielt i dette Øjemed. Kochenillen avles ogsaa i Algier i
Omegnen omkring Malaga og Cadix, samt paa de kanariske Øer. I det lille
Dyrs Saft forekommer det egentlige Farvestof (Karminsyre) i Form af
mikroskopiske Legemer, der i Lighed med Blodlegemerne svømme omkring i en
farveløs Vædske. Endskjøndt Karminen saaledes er et Produkt af Dyreriget,
slutter den sig dog i sit kemiske Forhold til Syrer, Alkalier o. s. v.
fuldkomment til Plantefarverne, har ogsaa selv Karakteren af en svag Syre og
egner sig derfor, lige som disse til i Forbindelse med Baser at danne
Lakfarver. Farvestoffet, der i saa ren Tilstand som muligt uddrages af
Kochenillen, er den smukke Karmin, et fint ildrødt Pulver, der anvendes til
Farvning af kunstige Blomster, til Miniaturmalerier, til Sukkersager og, opløst i
Ammoniak, til det fineste røde Blæk. Den simpleste Maade, hvorpaa man
kan udtrække Farvestoffet af Kochenillen, og den, der samtidigt giver den
smukkeste Vare, bestaar deri, at man i en fortinnet Kjedel koger
Kochenille-pulveret i meget rent Vand, filtrerer den farvede Vædske, tilsætter lidt Alun
og derpaa lader den henstaa i tildækkede Porcellænsskaale; Karminen afsætter
sig da i Løbet af flere Dage; Vædsken vedbliver dog stadigt at være farvet
og forarbejdes til Karminlak.
Efter deres forskjellige Anvendelse faa Farverne en Mængde
Tilsætninger, der gjøre Tjeneste som Bindemiddel og muliggjøre Anbringelsen af en
tynd og dog holdbar dækkende Hinde, der hænger sammen med Underlaget.
Efter dette Bindemiddels Natur skjelner man mellem Vand-, Honning-, Lim-,
Olie-, Fernisfarver o. s. v. Bindemidlets kemiske Beskaffenhed har undertiden
en ejendommelig Indflydelse paa Farvestofferne, som derfor ikke alle kunne
anvendes til hvilket som helst, da de ikke ere holdbare nok i Forening med
det Bindemiddel, man vil benytte. •
Her kunne vi imidlertid ikke indlade os nærmere paa denne Gjenstand
lige saa lidt som paa Farvernes videre Beredning ved Malning,
Sammenblanding o. s. v. og vi ville til Slutning kun med faa Ord omtale nogle andre
Maader, hvorpaa de anvendes.
Pastelstifter. Til at udføre Pastelmaleri eller farvede Tegninger benytter
man som bekjendt Farver i Form af Stifter, hvormed der arbejdes tørt paa
Grunden, saaledes at Billeder af dette Slags kunne udvidskes, med mindre
Farverne bagefter fæstes ved et passende Bindemiddel. De Farver, der
anvendes til Pastelstifter, ere de almindelige, Berlinerblaat, Cinober,
Kongegult, Karmin o. s. v. Massen, der optager Farvestoffet, er fint beredt Pibeler,
i den senere Tid maaske ogsaa Zinkhvidt. Ved en større eller mindre
Tilsætning af Ler frembringer man lysere eller mørkere Farvetoner.
Bestanddelene, der ere pulveriserede saa fint som muligt, sammenblandes i passende
Opfindelsernes Bog. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
