Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Pastelstifter - Blyantspenne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
BLYANTSPENNE.
Forhold, forvandles ved Anvendelse af en Smule Bindemiddel (Tragantgummi)
til en plastisk Masse, hvoraf Stifterne formes; de tørres derefter ved en ikke
for stærk Varme. En berømt Fabrik i Paris anvender som Bindemiddel en
Opløsning af Gummilak og Terpentin i Vinaand og presser Dejgen gjennem
en Kobbercylinder, hvis Bund har en Mængde runde Formhuller, saa at
Massen fremkommer i Form af tynde Stænger, som derpaa skjæres i Stykker,
der ere saa store, som man ønsker det; naar dette er gjort, underkastes
Stængerne en Tørring.
Blyantspenne. Til hvad vi hidtil have sagt skulle vi føje nogle Ord om
en Forbrugsartikel, der maaske benyttes mere almindeligt end nogen som
helst anden, og som er Gjenstand for en meget betydelig Gren af Nutidens
Fabrikindustri, vi mene Blyantspennen eller Blyanten.
Man kan vist anse det som givet, at Blyantspenne i deres nuværende
Form vare ubekjendte i Middelalderen; de tegnende Kunstnere benyttede
dengang Stifter, der bestode af en Blanding af Tin og Bly, og som de kaldte
»Stile«. Baade Opfindelsen og Navnet stamme fraltalien. Ordet Blyantspen
er enten en blot Oversættelse af det engelske Ord Lead pencil — Grafit
kaldes i England black lead, sort Bly —eller ogsaa er det en Reminiscens
fra den Tid, da man virkelig benyttede en Legering af Bly og Tin til
Tegnestifter. Massen i Blyantspennen er ingenlunde Bly, men Grafit eller Blyant,
et mere eller mindre rent mineralsk Kul.
Den egentlige fine Blyant opdagedes Aar 1664 i Borrowdale i
Cumber-land, hvor den fandtes i et Lerskiferbjerg og af en saadan Renhed, at den
umiddelbart kunde anvendes til Tegne- og Skrivebrug. Allerede Aaret efter
kom de første engelske Blyanter i Handelen og vandt hurtigt almindeligt
Bifald. I London aabnedes der et særligt Grafitmarked, hvor Borrowdalevaren
steg saa højt i Pris, at der endog skal være betalt omtrent 30 Kroner pr.
Pund for den.
Gruben viste sig nemlig ikke uudtømmelig, og, skjøndt der endog en
Tidlang blev sat Dødsstraf for Udførsel af Grafit, indtraadte der dog en Tid,
hvor det kostbare Stof begyndte at blive vanskeligt at opdrive. Tilsidst var
Gruben saa udtømt, at man begyndte at se sig om efter nye Hjælpekilder.
De ivrige Anstrengelser kronedes dog kun med ringe Held; den Grafit, der
nu findes i England, er ikke saa god som den gamle og ingenlunde bedre
end i andre Lande. England, der før beherskede hele Blyantsmarkedet med
sine udmærkede Varer, maa nu gjøre lige som andre Lande og fabrikere
Massen i Blyantspennene. Den oprindelige Tilvirkning af de engelske Penne
var nemlig saa simpel, at den egentlig ikke kunde faa Navn af Fabrikation:
man savede den naturlige Grafit i tynde Stænger og satte disse i
Træindfatninger. Da den ædle Masse begyndte at svinde, holdt man sig endnu til
Affaldet; det blev pulveriseret saa fint som muligt, derpaa presset til
Pladeform i stærke hydrauliske Maskiner under Medvirkning af Luftpumper for at
al Luft kunde fjernes af Pulveret, og disse Plader bleve derefter savede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
