- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
484

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Blyantspenne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484

BLYANTSPENNE.

Haardhed og til at affarve mere eller mindre sort. De saakaldte
Crayons-Condé, der allerede bleve fremstillede paa den første af alle
industri-udstillinger — paa Marsmarken i Paris Aar 1798 —, opnaaede strax en
overordentlig Berømmelse og indledede en hel ny Æra i Blyantfabrikationen,
saa meget mere som den nye Opfindelse falder paa en Tid, hvor der af den
franske Regering blev gjort de største Anstrengelser for at hæve Industri og
Teknik, og hvor nye Opfindelser kunde gjøre Regning paa virksom
Understøttelse fra alle Sider.

Den bajerske Blyantspennefabrikation, der endnu i lang Tid holdt fast
ved sine gamle Methoder: at blande Grafiten med 40—50 Procent Svovl
eller Svovlantimon, maatte naturligvis føle sig meget ilde berørt af disse
Forhold, og der var al Grund til at frygte for, at en Industri, der saa længe
havde forstaaet at hævde sin Plads nu vilde gaa helt under. Naar Bajern
nu ikke desto mindre indtager den første Rang blandt de Lande, der
tilvirke Blyantspenne, da kan det takke den utrættelige Lothar Faber
herfor. Han hørte til en gammel Familie af Blyantfabrikanter, og han stillede
sig den Opgave at hæve den synkende Industri. Han skaffede sig nøjagtigt
Kjendskab til den condéske Methode, og det lykkedes ham at naa sit Maal.
Det var allerede lykkedes ham at besejre den franske Konkurrence, da en
Franskmand Alibert Aar 1847 i Siberien opdagede Grafitlag, der vare
fuldstændigt lige saa gode som den gamle berømte Grafit fra Cumberland. Faber
traadte i Forbindelse med Alibert, der af den russiske Regering havde
til-kjøbt sig endel af disse Gruber, og de afsluttede en Overenskomst, hvorefter
de skulde have al den Grafit, der blev brudt i disse siberiske Gruber.
Grafitbruddene ligge paa Toppen af Bjerget Batugol, nær ved den kinesiske Grænse,
og Blokkene have en besværlig Vej at tilbagelægge, hvad enten de skulle til
nærmeste Havn eller naa Europa over Land. Denne Grafit koster Fabriken
omtrent 10 Kroner Pundet, saa at man ikke kan undre sig over, at de
Blyantspenne, der tilvirkes heraf, ere meget kostbare.

Den siberiske Grafit maatte kunne forarbejdes i naturlig Tilstand paa
samme Maade som den cumberlandske, hvis den virkelig er saa god som
denne. Erfaringen har imidlertid vist, at denne Fremgangsmaade ikke er saa
heldig, thi Forarbejdelsen af en dejget Masse er langt bekvemmere end
Gjennemsavningen af Blokke, og det synes virkeligt hensigtsmæssigere at
berede al Blyantsmasse paa den Maade, at man blander Grafiten i dejgagtig
Tilstand med de fornødne Tilsætninger. Paa denne Maade bliver det ogsaa
lettere og sikrere at tilvirke bestemte Sorter.

Inden man endnu havde opdaget Grafitlagene i Siberien havde man
lært at raffinere de mindre gode Sorter, idet man i Stenkar overgød den
jordartede eller tætte Masse med stærk Svovlsyre og lod den henstaa i flere
Dage. Massen ophedes herved og svulmer op; siden behøver man blot
at udvadske Svovlsyren. Grafiten bliver herved saa fint fordelt som tænkes
kan. Ere Tilsætningerne af fast Beskaffenhed, f. Ex. Ler, maa de ligeledes
pulveriseres fint, slæmmes gjentagne Gange, og Blandingen maa derefter
fore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free