Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blæk - Blækkets Bestanddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
487
Ifølge Bottock er det Galæblernes Indhold af Slim samt
Extraktivstoffer Aarsagen til at Blækket skimler. Han foreslaar derfor at lade
Afkoget paa Galæblerne henstaa en længere Tid i Luften, indtil Overfladen er
bleven bedækket med et tykt Lag Skimmel. Naar man har fjernet dette
ved Afsining og blandet den klare Vædske med den passende Mængde
Jernvitriol, faar man et Blæk, der har en dyb sort Farve, og som ikke viser
nogen Tilbøjelighed til at sætte Skimmel. En Tilsætning af en ringe Mængde
Kreosot (Karbolsyre) eller træeddikesurt Jern i Stedet for Jernvitriol hindrer
Skimmeldannelse.
Blandt de talrige Recepter for Beredning af Skriveblæk skulle vi
anføre følgende: 8 Dele pulveriseret Galæble, 4 Dele Jernvitriol, 4 Dele
Gummi og 62 Dele Vand, hvortil der sættes en ringe Mængde Kreosot.
Først koges Galæblerne en Time med 8/< af Vandet; Opløsningen sies og
blandes med Gummiet, der først er blevet opløst i sin dobbelte Vægt af
varmt Vand. Jernvitriolen opløses i det øvrige Vand og blandes med
Opløsningen af Galæble og Gummi, hvorefter der tilsættes Kreosot.
Den Ulempe, der klæber ved det almindelige Skriveblæk: at det med
Tiden afsætter et tykt Bundfald, findes ikke ved Aliz arinb 1 ækk et, der
vistnok først er blevet tilvirket af Stephens i London. Dette Blæk er i
Begyndelsen blaat, men Skriften bliver snart sort. Det er betydeligt mere
letflydende end det almindelige Skriveblæk og trænger ind i Papiret uden
dog at gjøre Skrifteu utydelig. Alizarinblæk indeholder garvesurt Jernforilte,
der er opløst i Eddikesyre og Indigosvovlsyre. Ifølge Leonhardi tilberedes
Alizarinblæk derved, at 42 Dele Galæble og 3 Dele Krap udludes med
120 Dele varmt Vand. Til den filtrerede Vædske sættes der l1/5
Indigoopløsning, öVö Jernvitriol og 2 Dele træeddikesurt Jern (eddikesurt
Jernforilte, forurenet af Kreosot og beredt ved Opløsning af Jern i Træeddikesyre).
Ifølge Runge faar man et godt Skriveblæk med flere værdifulde
Egenskaber, naar man koger 1 Del raspet Kampeschetræ med 6 Dele Vand,
og til 1000 Dele af den afkølede Opløsning sætter 1 Del neutralt kromsurt
Kali. Tilsætning af Gummi bør undgaas. Dette Blæk giver en blaasort
Skrift; det er fuldkomment flydende og ødelægges ikke ved Bundfældning.
Skriften kan ikke fjernes ved Vadskning med Vand, lige saa lidt som med
fortyndede Syrer.
Hovedsagelig for Besparelses Skyld har man forsøgt at erstatte
Gal-æblesyren med andre garvesyreholdige Stoffer af Planteriget, saa som Egebark,
Sumak m. m., men med ringe Held.
Ved uudsletteligt Blæk forstaar man Blæksorter, der mere eller
mindre kraftigt modstaa Indvirkning af kemiske Reagentier, der tilintetgjøre
eller afblege almindeligt Blæk. Skal et Blæk imidlertid være uudsletteligt,
udkræves det, at Skriften med det skal være saa inderligt optaget af Papiret,
at det ikke kan fjernes ved Vadskning eller Radering. Man tilbereder
uudsletteligt Blæk ved til almindeligt Blæk at sætte saadanne Stoffer som
Lampesod, Indigopulver, Berlinerblaat o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
