Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blæk - Blækkets Bestanddele - Mærkeblæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. MÆRKEBLÆK.
Under sine Arbejder med det sjeldne Metal Vanadin opdagede
Berzelius, at vanadinsurt Ammoniak med Galæbledekokt giver en mørk Vædske,
der er meget passende til Blæk og frembringer en Skrift, der modstaar saa
vel Syrer som Alkalier. Desto værre er Vanadin, som Svenskeren
Sef-strøm opdagede som en ringe Bestanddel af Jernet fra Taberg i Smaaland,
et af de sjeldneste Metaller. Det er dog meget troligt, at man vil kunne
skaffe sig vanadinsurt Ammoniak for saa billig Pris , at det kan anvendes til
Beredning af Blæk. Der udkræves kun meget smaa Mængder af det
kostbare Stof hertil. Kemiens Historie kan vise mange Exempler paa Stoffer,
der en Tidlang ere bievne ansete for meget kostbare, men derpaa have
kunnet faas til særdeles billig Pris, saa snart de have faaet praktisk
Anvendelse. Skriften bleges vistnok af Klor, men udslettes ikke fuldstændigt.
Iøvrigt har dette Blæk den Fordel at være en klar Vædske, ikke en Vædske,
der holder en farvet Fældning udslæmmet i Gummivand, og det er derfor
ogsaa temmeligt letflydende. For ganske kort Tid siden har man opdaget,
at Vanadin forekommer i Myremalm.
Ifølge Böttger beredes Vanadinblæk af 3 Dele vanadinsurt
Ammoniak, 3 Dele Gummi og 1 Del Pyrogallussyre, hvortil der sættes Vand, indtil
man faar et Blæk af tilstrækkeligt mørk Farve.
Ved Kopiblæk forstaar man Blæksorter, der give en Skrift, som let
kan aftrykkes, naar et fugtet Papir lægges derover og presses haardt paa
det. Det beredes i Almindelighed ved at tilsætte en betydelig Del Sukker
eller Gummi til almindeligt Blæk af Galæble og Jernvitriol. Alizarinblæk
kan uden Tilsætning af Gummi anvendes som Kopiblæk.
Der gives talrige Opskrifter, hvorefter der kan beredes farvede
Blæksorter. Til rødt Blæk anvendtes der tidligere og tildels endnu
Koche-nille, til blaat Blæk Berlinerblaat, opløst i Oxalsyre, til grønt Spanskgrønt.
Nu foretrækker man dog i Almindelighed de forskjellige Anilinfarver.
Anilin-blæksorterne udmærke sig ved særdeles klare og smukke Farver, men de ere
kun meget lidet holdbare. Det violette Anilinblæk er nu overordenligt
letflydende, men Skriften med det kan meget let bortvadskes, og det afbleges
ogsaa i Sollyset. Forøvrigt lider det af den Ulempe at . opsuges alt for stærkt
af Papiret, saa at Skriften bliver utydelig og løber ud, naar Papiret ikke er
stærkt limet.
fflærkeblæk til Mærkning af Tøj indeholder Sølvsalte, ved hvis
Reduktion til metallisk Sølv der fremkommer en holdbar sort Farvning. De ældre
Sorter Mærkeblæk vare bestemte til at anvendes paa Tøj, der var vædet med
Sodaopløsning, og de bestode af en Opløsning af salpetersurt Sølvilte, blandet
med Gummi. De nyere Mærkeblæksorter udkræve dog ikke, at Tøjet er
behandlet paa denne Maade; de bestaa nemlig af Opløsninger af salpetersurt
Sølvilte i Ammoniak. En Recept for Beredning af Mærkeblæk er følgende:
man opløser 22 Dele salpetersurt Sølvilte i 90 Dele destilleret Vand og
tilsætter Ammoniak, indtil den først fremkomne Fældning har opløst sig;
der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
