Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farvning.
Indledende Bemærkninger. Allerede fra Arilds Tid af har Mennesket
fundet Behag i den brogede Mangfoldighed af Farver, som Naturen saa ødsel
har udbredt for hans Øjne i Planterigets Blomster, i Fuglenes og Insekternes
straalende Vinger, i Mineralrigets Krystaller. Saa snart den medfødte
Skjøn-hedssands begyndte at udvikle sig, søgte Mennesket ogsaa at efterligne disse,
og saaledes opstod Farvekunsten. Denne Kunst er meget gammel; den
gaar lige saa langt tilbage, som vor ældste historiske Kundskab, ja endnu
meget længere. Allerede Bibelen omtaler denne Kunst paa mange Steder;
de ældste Antydninger forekomme i Genesis, hvor der fortælles, hvorledes
Jakob lod forfærdige en broget Klædning til Josef. Farvede Klædninger bleve
følgelig ansete som en Udmærkelse, hvilket ogsaa var Tilfældet hos mange
andre af Fortidens Folk. Ægypterne forstode at anvende Farvestoffer paa
mangfoldige Maader. Man har fundet Byssosbindene paa deres Mumier baade
farvede og malede og saa godt vedligeholdte, som om der blot var forløben
en kort Tid og ikke Aartusinder, siden de bleve forfærdigede; Faraolandets
ældste Indvaanere adskilte deres ypperste Guddomme, Osiris og Isis, paa
deres Dragters forskjellige Farve. Man har fundet mange Mumiebind kantede
med blaa Strimler, hvoraf man kan slutte, at de have kjendt Indigo. Plinius
omtaler med Beundring den ejendommelige Fremgangsmaade ved den
ægyptiske Farvekunst. Tøjet, siger han, blev først dyppet i en varm Vædske og
optaget ensfarvet, men udsmykkedes derpaa med flere andre Farver. Det
synes næsten, som om her allerede var Tale om Farvning med paafølgende
Trykning. Den ægyptiske Kunstflids Produkter bleve spredte vidt omkring
og omtales ofte baade af jødiske og græske Forfattere. Hovedstedet for de
ægyptiske Lærreds- og Bomuldsvæverier var Memphis, hvor de mest
fremragende tyriske Kjøbmænd havde anlagt Faktorier og Farverier.
I Indien, hvor den tropiske Naturs yppige Farvepragt gav et lysende
Mønster, forstode allerede for lang Tid siden Væverne, som forfærdigede de
endnu den Dag idag uovertrufne Schawler, og Syerskerne, der broderede de
vidunderlige Musseliner, Turbaner (puggris og longis), Bælter (kummerbunds),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>