Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Indledende Bemærkninger - Farvekunsten - Farvestoffer fra Dyreriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
FARVEKUNSTEN. FARVESTOFFER FRA DYRERIGET.
førsel af det hidtil saa kostbare Indigo. Da imidlertid Wajd-Dyrkerne ved
dets Indførelse mente at lide Indgreb i deres Erhverv, maatte det ædle
Farvestof kæmpe med de største Hindringer; en Forordning af Dronning Elisabeth
forbød det rent ud som noget »Djævelstøj«. Først under Karl II., 1661, blev
Indførselen atter tilladt. Derimod tog »Purpurfarvning« med Kochenille et
uventet Opsving, da Hollænderen Cornelius Drebbel i Aaret 1650 indførte
Tinsalt i Stedet for Alun og anlagde et paa denne Opfindelse baseret
storartet Farveri i London. En Landsmand af ham, Adriaan Brouwer,
indførte i Aaret 1667 Uldfarvningen i England. Farvning med Quercitron og
tyrkisk rødt fik først i Slutningen af det 18de Aarhundrede Indpas i dette
Land, navnlig ved Bancroft, hvis Værk over Farvning (1790) danner
Grundlaget for den nyere Farvekunst.
I Frankrig begyndte Farverierne først at hæve sig under Ludvig XIV.,
da Colbert ved d’Albo lod udarbejde en fortrinlig Forordning om Farveri,
som i Aaret 1669 blev offentliggjort. Da senere Videnskabsmænd skjænkede
denne Industrigren deres Opmærksomhed, og da en Armenier, Toannes
Altheu, i Aaret 1762 indførte Dyrkningen af Kiap i Frankrig og underviste
i Kunsten at farve med tyrkisk rødt, fik den i dette Land en saa stor baade
ydre og indre Udvikling, at Frankrig snart, hvad den praktiske Udøvelse af
Kunsten angik, var forud for alle andre Lande.
Farvekunsteii. Ved Farvning forstaas den Kunst at kunne paa
Traad-stoffer, Garn eller Tøj holdbart anbringe Farvestoffer, og det ikke blot
mekanisk ved at hefte dem paa, som ved Maling og Lakering, men ogsaa kemisk.
Denne Definition omfatter ogsaa Tøjtryk, der i Almindelighed nævnes
særskilt ved Siden af Farvningen. I kemisk Henseende er de dog for saa vidt
overensstemmende, som Tøjtrykning kun er en Farvning, der er indskrænket
til visse Steder af Tøjet, hvortil der naturligvis kræves særegne mekaniske
Hjælpemidler.
Alle Naturrigerne levere Farvestoffer; men desuden er det ogsaa
lykkedes Kemien kunstigt at fremstille et stort Antal saadanne, og det netop de
mest pragtfulde. Vi have saaledes animalske, vegetabilske, mineralske og
kemiske Farvestoffer og skulle nu tage disse noget nærmere i Betragtning,
idet vi iøvrigt henvise til det foregaaende Afsnit.
Farvestoffer fra Dyreriget. Antallet af de dyriske Farvestoffer er
indskrænket; nuomstunder kan hertil kun regnes et eneste af nogen væsentlig
Betydning, nemlig Kochenille, og selv dette har man i de senere Aar i
mange Tilfælde lært at erstatte med de nye Tjærefarver. Kochenillen, Coccus
cacti, er en Skjoldlus, der lever i Centralamerika paa en Kaktusart. Længe
før Mexiko blev erobret af Spanien, kultiverede og indsamlede allerede de
Indfødte det mærkværdige Insekt for at benytte det som Farvestof. I Aaret
1530 paaviste Acosta første Gang, at Kochenillen hørte til Dyreriget, medens
den tidligere var bleven anset for en tørret Blomst; ja mange holdt saa fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
