Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
493
Som bekjendt erstatter Tatovering hos mange Folk baade Klæder
og Smykker. Ogsaa den er et Slags Farvning, som udføres paa selve
Legemet; med spidse Instrumenter stikkes der nemlig smaa Huller i Overhuden,
hvorpaa den indgnides med et farvende Pulver.
Rimeligvis i det 12te men maaske endog først i det 13de Aarhundrede
kom Skjønfarvningskunsten, der under Barbarernes Indfald næsten helt
og holdent var forglemt i Vesterlandene, tilbage dertil fra Orienten og først
til Italien, hvis ikke Maurerne, hvad der dog ikke er bevist, allerede
tidligere havde indført den i Spanien. For den sidste Antagelse tale navnlig
de pragtfulde, mauriske vævede Sager, som endnu ere i Behold, samt
Paladsernes og Moskeernes smagfulde Forsiringer (Arabesker), der straalede i rig
Farvepragt. Florents og Venedig bleve snart berømte fremfor alle andre
Stæder for deres Farverier. En Borger i den førstnævnte By havde i det
13de Aarhundrede i Lilleasien lært Kunsten at tilberede Farver af Lavarter,
indførte den i sin Fødeby og vandt derved umaadelig Fordel. I Venedig
udkom 1548 det første Arbejde over Farveriet: Pliethos »Farverkunst« af Joan
Ventura Rosetti. Denne Bog, som beskriver, hvorledes man skal gaa tilværks
for paa Klæde, Uld, Silke og Lærred at anbringe saavel varige som
uholdbare Farver, vakte stor Opsigt og bidrog ikke lidet til det livlige Opsving,
som snart kunde spores indenfor Farverhaandværkets Omraade. Den første
Opblomstring fik det i Flandern, der allerede var berømt for sine Uld- og
Lærredsvæverier, og udbredte sig derfra over de øvrige Lande i Europa.
Hansestædernes mægtige Forbund havde ogsaa sin Opmærksomhed
henvendt paa denne Industrigren og indkaldte duelige Farvere først fra Italien
og derpaa fra Nederlandene for at undervise de indenlandske Haandværkere
i Kunsten. Disse dannede allerede særskilte Lav, saaledes i Augsburg 1390,
i Nürnberg, Ulm, Stuttgart og Reutlingen 1377.
Med Begyndelsen af det 15de Aarhundrede delte Farverlavet sig i to
Afdelinger; den første omfattede Vajd-, Klæde- og Rhinfarverne, den anden
Sort- eller Sietfarverne. Den sidste delte sig i 1418 igjen i Skjønfarvere og
Slet- eller Lærredsfarvere. I Aaret 1595 iværksattes paa flere Steder en
Forening af samtlige Farvere til et eneste Lav, Sort- eller Skjønfarvernes,
saaledes f. Ex. i Kurfyrstendømmet Sachsen, hvor en Hollænder ved Navn
Smit i Midten af det 16de Aarhundrede havde anlagt det første Skjønfarveri
i Gera. England fik den første Undervisning i denne Kunst fra Flandern,
hvorfra Edvard III. indforskrev sagkyndige Farvere. Deres Undervisning bar
Frugt, og allerede i Aaret 1472 var Farverlavet i London saa talrigt, at det
udgjorde et særligt Kompagni i Militsen, som Edvard IV. tilstod et egent
Vaaben, som det bærer endnu den Dag idag, lige som det endnu har sin
»Lade« i sit gamle Hus ved Downgate-Hill.
Amerikas Opdagelse havde en overordentlig Indflydelse paa denne
Industri, navnlig fordi en Mængde af de kostbareste nye Farvestoffer,
Koche-nille, Brasilietræ, Blaatræ, Orlean o. s. v., kora i Handelen. Opdagelsen af
Søvejen til Ostindien bidrog ogsaa væsentlig til en forøget og billigere
Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
