Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Farvestoffer fra Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVESTOFFER FRA PLANTERIGET. 503
har dog ikke kunnet konkurrere med Indigo. Af 1000 Pund friske Blade af
den kinesiske Indigo faar man kun henved 71/2 Pund Indigo.
Blandt de Planter, som give et gult Farvestof, bør først nævnes den i
hele Europa hjemmehørende Vav, Reseda luteola, en toaarig Plante af
Re-sedaceernes Familie. I sin øverste Del, især i de øverste Blade og i
Frugthylstrene, indeholder den Lute olin, der giver en ren og glinsende Farve,
som forandres mindre i Luften end andre Farver. Der kræves ingen anden
Tilberedning end at koge de tørrede Planter med fortyndet Svovlsyre.
Nuomstunder, da man har bedre gule Farver, anvendes Vav kun lidt. Lignende
Farvestoffer indeholdes ogsaa i Boghvedehalmen af Polygonum fagopyrum, i
Genista tinctoria og i Serratula tinctoria, der alle tidligere bleve meget anvendte
i Farverierne, men som nu næsten ere fuldstændigt fortrængte af bedre
Farveplanter.
Gultræ er de faste Vedtrevler af det i Vestindien og Brasilien
hjemmehørende Farvemorbærtræ, Morris tinctoria, hvis Farvestof, Morin,
anvendes til Gul- og Brunfarvning af Uld. I Silkefarveriet og Kattuntrykkeriet
anvendes det ikke blot til at farve gult, men ogsaa til grønt, da Gultræ ikke
tager Skade af Svovlsyre. De i Nordamerikas Skove voxende Farveege,
Quercus tinctoria og nigra, indeholde Quercitron, et af de smukkeste gule
Farvestoffer, som anvendes i alle Brancher af Farvekunsten. Det faas af
Træets Bark, som befries for det yderste Lag og males til et grovt Pulver.
Siden 1818 har man plantet Farveege i Frankrig (i Bois de Boulogne), lige
som man ogsaa har gjort Forsøg dermed i Bajern. Træets farvende
Egenskab blev opdaget i Aaret 1784 af Bancroft, der i 1786 af det engelske
Parlament fik Monopol paa at indføre og anvende det for en længere Aarrække.
Det ungarske Gultræ, Fiset- eller Fustiktræet, af Farvesumak
eller Paryktræet, Rhus cotinus, indeholder ogsaa Farvestoffet Quercitron og
anvendes til Uldfarvning. Orlean tilberedes af Træet Bixa orellana, som
voxer i Egnene omkring Amazonfloden, der tidligere kaldtes Orellana, hvoraf
Farven har faaet sit Navn. Farven faas ved Sønderdeling og Gjæring og
forekommer i Handelen som Bixin i Form af smaa Kager. Orlean anvendes
kun til Orangefarvning af Silke; den benyttes derimod ikke i Bomulds- og
Uldfarveriet. Det benyttes ogsaa til Farvning af Smør.
Af gule Plantefarver kunne endvidere nævnes: Gurkemeje af den
ostindiske Gulingefær, Curcuma longa, med Farvestoffet Kurkumin; Bærrene
af en Vrietorn, Rhamnus amygdalinus, og Avignonbær af Rhamnus infectorius
fra Middelhavslandene med Farvestofferne Xantorhamnin og Chrysorhamnin;
Natalkorn eller kinesiske Gulkorn, de ikke udviklede Blomsterknopper
af Sophora japonica, som indeholde Quercitron; Saffran, Crocus sativus, en
bekjendt sydeuropæisk Løgplante, der allerede var skattet af de gamle — efter
Strabon og Dioskorides voxede den bedste paa Forbjerget Korykos i den
korykiske Grotte — med Farvestoffet Crocin, som dog nu ikke mere benyttes
til Farvning; Wongshy, Frøhylstrene af en Plante, der hører til Gentianeernes
Familie; Berberisrod o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
